Møbelbutik

Fortrydelse af køb

Hos Bolia har alle ret til at fortryde - dog senest 14 dage efter den dag, du modtog varen. Du skal blot inden fristens udløb have sendt / afleveret varen i væsentlig samme stand og i evt. original emballage. Hvis d. 14. dag er en lørdag, søndag eller helligdag udløber fristen den efterfølgende hverdag. Ved fortrydelse af køb vil vi afregne et afbestillingsgebyr på 25% af den afbestilte vares pris.
Hvis du vælger at annullere eller ændre din bestilling efter 4 dage, vil vi afregne et afbestillingsgebyr på 25% af den afbestilte vares pris. Dette for at dække en del af de omkostninger, vi har ved at recirkulere den leverede vare.

Varer afhentet i en Bolia butik

Du er velkommen til at komme ind i den Bolia butik, som er placeret nemmest for dig uanset om varen er købt i en anden butik – blot det er samme land, som varen er købt i.

Du bedes medbringe kvitteringen indeholdende ordre- eller fakturanummer, som varen er købt på således, at vi nemt kan bytte din vare eller returnere pengene til dig. Også hvis varen er givet til dig som en gave beder vi dig også medbringe enten ordre- eller fakturanummer.

Har varen et byttemærke med et ordrenummer er dette tilstrækkeligt til ombytning eller returnering af pengene.

Du må naturligvis gerne have afprøvet varen inden returnering, men varen skal returneres i original emballage da salgsværdien ikke må være forringet. Du mister således din fortrydelsesret såfremt evt. originalemballage er bortkommet.

Beløbet vil som udgangspunkt blive afregnet til dig på samme måde som varen oprindeligt er blevet betalt. Vi tager dog forbehold for at vor kassebeholdning er begrænset.

Varer leveret hjem til dig eller afhentet på en Bolia terminal

Du skal kontakte vor kundeservice på kundeservice@bolia.com – alternativt telefonisk via en af vore butikker - for at modtage en returseddel, som skal følge varen ved modtagelse/aflevering på vor terminal – se adressen på din faktura. Der kan ikke returneres varer uden en returseddel, idet det er din garanti for at du kan tilbagelevere varen til Bolia inden fortrydelsesfristen.

Du må naturligvis gerne have afprøvet varen inden returnering, men varen skal returneres i original emballage da salgsværdien ikke må være forringet. Du mister således din fortrydelsesret såfremt originalemballagen er bortkommet.

Ved returnering, genplaceres varen således i producentens salgsemballage og pakkes forsvarligt ind i korrekt fragtemballage. Du må ikke påklistre mærkater eller skrive direkte på producentens salgsemballage. Dette skal ske på fragtemballagen.

Du skal selv afholde evt. transportomkostninger i forbindelse med returneringen af varen.

Det er dit ansvar, at varen kommer frem til os i uskadet stand.

Mener vi ikke, at betingelserne – fristen, emballagen eller varens stand - er opfyldt, for at du kan udnytte fortrydelsesretten, kontakter vor kundeservice dig pr. e-mail med en begrundelse herfor. Du skal herefter selv sørge for hjemtransport inden 14 dage.

Er betingelserne opfyldt vil tilbagebetalingen af varens pris ske snarest muligt. Der kan gå op til 14 dage.