Rum til kreativitet og produktivitet
Skab plads til store tanker og stille fordybelse. Vores arbejdsliv er under forvandling, og ønsket om at kunne indrette vores liv, præcis som vi ønsker, skaber nye behov for fleksibilitet og designs med flere funktioner. Oplev vores kollektion med fokus på hjemmekontoret.
Designet af Arnau Reyna Studio
Skræddersyet opbevaring, der passer perfekt ind i dit interiør. Neutra er et fleksibelt og minimalistisk reolsystem designet af spanske Arnau Reyna Studio, inspireret af Richard Neutras funktionalistiske arkitektur. Skabt til at holde, i kombinerbare moduler, der giver dig frihed til at designe din reol nøjagtigt som du ønsker.
Designet af Hans Thyge og Co.
Seed stolen er skabt med drømmen om en mere cirkulær fremtid. Designet af danske Hans Thyge & Co, i flere versioner, der kan mikses og matches som du ønsker. Designet til at støtte dig med ekstraordinær komfort. Det formstøbte sæde er skabt af genanvendt plast, der ellers ville have endt sin rejse som affald. En historie der afspejles i skallens diskrete farvespil, som opstår i støbningsprocessen, når mange smådele smeltes sammen til én poetisk form.
Designet af 365° North
Acorn lampeserien er designet af danske 365° North og består af en pendel og bordlamper der alle deler et charmerende, organisk formsprog – inspireret af den karakteristiske agern-form. Lamperne er fremstillet i FSC®-certificeret egetræ og opalglas, med ledningen som en elegant integreret del af designet. En lampe, der er lige så smuk tændt som slukket.
NYHED
Cana Højskab
Designet af Steffensen & Würtz
Cana seriens luftige lethed udvides nu med et højskab, der kan hænges på væggen. Steffensen & Würtz designede serien med referencer til den skandinaviske kyst, med fin flet og lyst, FSC®-certificeret egetræ.
Unio Office
Designet af Bøttcher & Kayser
Et sted, hvor du kan opbevare nips og kontorartikler eller vise dem frem. Unio bakkerne er designet af den tyske designduo Bøttcher & Kayser og håndlavet i massivt, FSC®-certificeret egetræ med en afrundet, udskåret form, der på smukkeste vis udtrykker håndværksprocessen. Fås i flere størrelser, der kan stables og arrangeres inden i hinanden.