DIY: Sådan laver du en buket af vilde blomster

DIY: Sådan laver du en buket af vilde blomster

Vi ved alle, hvor smukke de vilde blomster, der pryder landevejene er. De er ikke snorlige arrangeret efter en bestemt metode eller kunstnerisk orden, men er farverige, vilde, naturlige og uorganiserede på den smukkeste, afslappede måde. Du kan bringe naturligheden og de velduftende vilde blomster ind i dit hjem med den smukkeste buket af vilde blomster.

Jo mere varieret, jo bedre

Du kan starte med at samle høje vilde blomster i naturen omkring dig eller finde dem hos blomsterhandleren, hvis det ikke er sæson. For at tilføje lidt struktur til din buket af vilde blomster, kan du tilføje et par stilke af vildt græs og grene. Det vil give buketten mere volumen.

For at skabe et mere naturligt look skal du vælge forskellige former, farver og teksturer, og selvom du ikke har brug for at justere længde på dine blomster, er det en god idé at skære stilken lidt, da det friske snit forbedrer vandoptagelsen. Husk også at fjerne bladene under vandlinjen, så vandet holdes pænt og rent og blomsterne holder sig pæne i længere tid. 

 

Vælg din yndlingsvase, og brug helst vaser med en smal åbning, da det hjælper med at holde blomsterne tættere sammen og skaber fylde. Og du skal endelig ikke holde dig tilbage mht. at eksperimentere med forskellige størrelser, farver og former, som f.eks. høj og tynd eller lav og voluminøs. 

Nu til den sjove del, hvor din kreativitet gerne må være grænseløs. Skab asymmetri ved at tilføje én blomst ad gangen og gøre blomsterbuketten højere i den ene side for at give buketten en mere vild og naturlig kant. Sæt flere vaser sammen i udvalgte grupper, så du kan skabe en smuk blomsterudstilling og byde et livligt pust fra naturen velkommen ind i dit hjem.

FSC-certificerede møbler

BÖTTCHER & KAYSER