Godt design er bæredygtigt design

Godt design er bæredygtigt design

Hos Bolia er den skandinaviske designarv en naturlig og betydelig del af vores identitet. Det samme er kreativitet. Vi forsøger altid at skubbe grænserne for det forventelige, og vi har høje forventninger og krav til os selv og vores designs. Derfor har vi naturligvis også høje krav til den måde, vores designs kommer til live på og med vores nye kollektion, har vi forstærket vores fokus på bæredygtighed.

I den ny kollektion byder vi to nye møbelstoffer – Axus og Bergo - velkommen. Axus er produceret af genanvendt bomuld, og væveriet anvender solenergi til store dele af produktionen for at nedbringe CO2-udledningen. Bergo er fremstillet af genbrugte og genanvendelige plastikflasker og er fri for tungmetaller. Bergo er desuden både EU Ecolabel og STANDARD 100 by OEKO-TEX®

Bæredygtig fra inderst til yderst og fra start til slut

De fleste ved, at alle vores sofaer er håndlavede og skræddersyede efter dine behov og ønsker, men de færreste ved, at de også er bæredygtige fra inderst til yderst. Træet vi bruger i vores sofakonstruktion er bæredygtigt og stammer fra europæisk skovbrug, og vores 276-siders designkatalog, eller Lookbook, er produceret af 100% genanvendt papir og er dermed bæredygtig fra start til slut. Vores produktemballage er også skabt af genanvendte materialer, og vi forventer at kunne erstatte alle plastmaterialer med genanvendte materialer i 2019.

For at sikre god kvalitet, kontrolleres og testes alle vores designs i samarbejde med verdens førende kvalitets- og certificeringsbureaeu, det tyske Bureau Veritas, der sætter de allerhøjeste standarder inden for netop kvalitetskontrol. Alle designs gennemgår slidprøver, kraftige styrkeprøver, de testes for skadelige kemikalier og bliver set efter i sømmene, helt ned til den mindste syning og samling. Alle designs gennemgår denne nøje kontrol, før de lanceres i butikkerne eller sendes til dig. Dermed sikrer vi, at alle vores designs lever op til vores høje standarder – og dine. For vi ved godt, at kun det bedste er godt nok, og netop dén holdning, er vores bæredygtige fyrtårn.

Bolia mod nye højder