Trend update fra Milan Design Week 2017

Trend update fra Milan Design Week 2017

Milano Design Week er det største og vigtigste årlige designevent, hvor flere danske og internationale designbrands udstiller de nyeste kollektioner inden for møbler, belysning, tapet og designprodukter.

Dette års Design Week er afsluttet, og det er tid til at reflektere over, hvilke inspirerende designnyheder, innovative møbelkoncepter og kunstneriske installationer, der blev præsenteret under den årlige designmesse. Bolia har naturligvis været i Milano, og giver her en up date på de nyeste tendenser. 

Fremtidens hjem er et hjem i opbrud, og det får betydning for den traditionelle indretning af blandt andet køkkener og stuer. Vores hjem bliver mindre og rumopdelingen mere flydende i og med, at flere og flere mennesker vil bosætte sig i storbyer. Rum som køkkenet og stuen er steder, hvor mange aktiviteter finder sted og skal på én og samme tid både rumme mange mennesker og skabe intime oplevelser. Under designugen var der flere eksempler, hvor designer og brands eksperimenterede med multifunktionelle møbler. Møbler som er tilpasset et fleksibelt liv, og som kan opfylde forskellige behov og rum. 

1. Botanique potteskjuler2. Wrap spisestuestol / 3. DT18 Bænk / 4. TrayTray sidebord / 5. MINI Living  i samarbejde med SO-IL arkitekter – Breathe

Upcycling, recycle og renew. Flere og flere designere undersøger muligheden for cirkulær produktion, og hvordan materialer kan tænkes på ny i forhold til produktion af blandt andet møbler. Solid Textile Board designet af den britiske designer Max Lamb for det danske brand Really lancerede i Milano en samling af 12 bænke, der er produceret i recycled end-of-life tekstiler som bomuld og uld. Designeren har eksperimenteret med genanvendelse af resttekstiler for at skabe massive tekstilbrædder, der føles og fungerer som træ. Et andet interessant projekt er MINIs samarbejde med de New York baserede SO-IL arkitekter, der lancerede et bæredygtigt prototype hus ved navn Breathe. Det ressourcebevidste projekt ønsker at sætte spørgsmålstegn ved, de huse vi bor i. I fremtiden skal de ikke kun fungere som rum vi kan bo i, men som en aktiv medspiller i vores miljøhensyn, hvor udendørs filtrere er med til at rense luften i vores nærområder.

 

Under Milano Design Week blev der vist en interessant blanding af nye møbelkollektioner og produkter, nye designsamarbejder, farver, former og tekstiler. Det blev tydeligt iscenesat, hvordan vi som designbrands hviler på et ansvar. Et ansvar, hvor vi skal tage vores fremtid seriøst, handle ud fra miljøhensyn og bæredygtighed – samtidig med, at vi skal tænke kreativitet på helt nye måder, og til helt nye behov. Vi glæder os til at komme med forslag til hvordan fremtidens liv kan leves, hjem indrettes og møbler designes. 

1. Bell-A pendel / 2. Max Lamb

Indret dit hjem med masser af dagslys og møbler med høj lysægthed

Farve splash & new mix