Bæredygtig kvalitet

Vi går ikke kun op i vores design. Vi går også op i, hvordan de kommer til live. Vi er kræsne, når det handler om materialer, håndværk og miljø. Materialerne skal være fine og luksuriøse og fremstillet på en miljøvenlig og socialt ansvarlig måde. Vores læder er sporbart og indeholder ingen skadelige kemikalier. Vi anvender kun fjer fra husdyrsproduktion. Vores træ overholder EU's forordning, EUTR, og vi betrækker naturligvis din sofa med uld, der er IWTO-certificeret, hvilket giver garanti for høj kvalitet og gode arbejdsforhold.

For os er New Scandinavian Design ikke kun, hvad vi gør, det er også, hvor vi gør det henne. Størstedelen af vores kollektion designes og fremstilles i Danmark og Europa. Mere end 20 % af vores produkter produceres i Danmark og mere end 70 % i andre europæiske lande.

Vi elsker naturmaterialer såsom træ, læder, marmor, finér, metal, beton, resin og uld og at skabe kontraster med farver og detaljer samt humoristiske og overraskende kombinationer, der resulterer i unikke og spændende design.

Vi minimerer brugen af materialer med lav holdbarhed, fx spånplader, laminerede spånplader og afstivede træplader. Disse billige materialer bruges meget i møbelbranchen, men de er ikke helt miljøvenlige på grund af deres lave kvalitet og holdbarhed samt den store affaldsmængde.

Læs mere

    • Mere end bare design og kvalitet

      Vi går meget op i, hvordan vores designs bliver til. Hele vejen fra valget af bæredygtige materialer til forholdende på fabriksgulvet. Vi arbejder med organiske og bæredygtige materialer så som solidt træ, sporbart læder og certificerede møbelstoffer. Vores designs er håndlavet af de dygtigste håndværkere i Danmark, Italien og andre europæiske lande, og fremstillet til at holde i mange, mange år.

      Slide for at læse mere

    • Vores tekstiler

      Vores tekstiler er alle fremstillet af bæredygtige og reelle materialer, fx 100 % uld, genanvendte plastikflasker og genbrugsbomuld, og vi er selv stolte af, at de fleste af vores tekstiler er OEKO-tex-certificerede. Alle tekstiler er 100 % fri for tungmetaller såsom nikkel, bly og krom.

    • Vores uld

      Den uld, vi anvender i vores uldtekstiler, er certificeret af IWTO (International Wool Textile Organization). IWTO har foretaget tests, der sikrer, at dyrene bliver behandlet med respekt. Vores uld har ligeledes bestået den internationale "REACH"-test og lever dermed op til EU's højeste standarder for uld.

    • Sporbart læder

      Vores lædertyper er alle ISO-certificerede, håndplukkede og omhyggeligt udvalgt fra forskellige steder i verden, og de bliver fremstillet uden brug af PCP eller CFC. Vores flydende læderimprægneringsprodukter er vandbaserede. Derudover kan vores Quattro læder spores tilbage til det område, hvor huderne kommer fra.

    • Smukke både indeni og udenpå

      Alt træ, der anvendes i vores designs, er FSC-certificeret. Uanset om træet er synligt i det endelige produkt, eller om det bliver anvendt til rammen i en sofa, kan vi med stolthed i stemmen sige, at vores designs ikke har noget at skjule. Dertil kommer, at den trælim, vi bruger, er 100 % vandbaseret og miljøvenlig.

    • Genbrugspapir og -emballage

      Alt pap, der indgår i vores emballage, er fremstillet af genanvendte materialer, og vores lookbook er lavet af materialer fra bæredygtige og socialt ansvarlige skovbrug. I slutningen af 2019 fjerner vi også al plastik fra vores emballager, og vi vil derefter kun anvende genbrugsmaterialer eller alternative materialer.

    Langtidsholdbare designs

    For at sikre en optimal kvalitet og en lang levetid har vi lagt vores møbelproduktion ud til nogle af Europas ypperligste producenter, og alle designs til professionel brug bliver testet grundigt i samarbejde med Bureau Veritas, verdens førende kvalitets- og certificeringsagentur. Her bliver alle designs udsat for en omfattende styrke- og holdbarhedstest, og derudover testes produkterne for skadelige kemikalier.

    Bolias møbler er designet og håndbygget i Danmark af udvalgte europæiske møbelproducenter. Vi tilstræber at værne om et godt arbejdsmiljø for alle, der arbejder hos os, både i vores virksomhed og på fabriksgulvet hos vores leverandører.

    Hos Bolia udvælger vi kun de allerbedste og dygtigste leverandører, så vi er sikre på holdbare produkter og gode arbejdsbetingelser. Vi deler vores klart definerede kontraktmæssige målsætninger, hvad angår overholdelse af alle lokale og internationale regler og bestemmelser, hensyn til miljøet og valg af råmaterialer.

    Det er en stor fordel for os at have vores leverandører tæt på os i Danmark og Europa for at sikre, at vi driver vores produktion i overensstemmelse med vores ambitioner.

    Vores produktansvarlige medarbejdere besøger jævnligt vores producenter for at overvåge og videreudvikle følgende forhold:

    - Aftalte råvarer

    - Brug af lovlige kemikalier

    - Optimering af proces og genbrug

    - Minimering af affald

    - Produktion

    - Hygiejne

    - Arbejdsbetingelser

    - Lagerforhold

    Giv dine møbler kærlighed

    Vores kollektion er fremstillet i hånden af de fineste materialer såsom træ, metal, glas, linoleum, marmor, finér og beton samt en masse kærlighed. Alle materialer skal behandles på en særlig måde. Men bare rolig. Det har vi tænkt på.

    Læs mere

    Hos Bolia.com følger og respekterer vi omhyggeligt EU's høje REACH-standarder, der fjerner risikoprægede substanser fra produktionsprocesserne og derved minimerer risikoen for allergiske reaktioner. 

    Kemikalielovgivningen i Europa (REACH) giver forbrugerne ret til oplysning om særlig problematiske kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Stofferne findes på en officiel EU-liste over særligt problematiske kemikalier, den såkaldte kandidatliste. Listen indeholder kemikalier med kendte skadelige langtidsvirkninger på mennesker og/eller miljø. Listen opdateres løbende.

    Vi vil undgå brugen af potentielt skadelige kemikalier i vores produkter. Derfor kræver vi, at vores producenter undgår brugen af substanser på kandidatlisten i produktionsprocessen.

    Ca. 95 % af vores kollektion er købt inden for EU, og vi sørger for, at alle vores producenter er opmærksomme på deres pligt til at informere os om indholdet af substanser fra kandidatlisten, som er anvendt i deres produkter.

    Du er velkommen til at forespørge om et hvilket som helst produkt i vores kollektion. Alle forespørgsler vedrørende problematiske kemikalier i vores produkter behandles af vores centrale produktafdeling. Vi indhenter hurtigst muligt de relevante oplysninger fra vores producent vedrørende brugen af substanser på kandidatlisten i det aktuelle produkt. Du kan læse mere om REACH og se kandidatlisten her

    Always dress to impress.