Mød vores designere

Vi mener, at nye friske talenter er fremtiden for vores virksomhed, og at kreativiteten trives med mangfoldighed, nysgerrighed, åbenhed og samarbejde.

Begejstringen for skandinavisk design har intet at gøre med, hvor du er født, men har alt at gøre med det, du holder af. Derfor tæller vores designkollektiv mere end 60 dygtige designere fra 19 lande verden over – alle med en fælles lidenskab for bæredygtige idéer og New Scandinavian Design. Mød et par af dem nedenfor.

Studio Nooi blev grundlagt af Giulia Pesce og Ruggero Bastita, som mødte hinanden, mens de studerede og arbejdede som designere i Italien og Danmark.
Nooi udspringer af det italienske ord "noi", der betyder "os" – og tanken er, at design aldrig er en individuel handling, men snarere en samarbejdsproces, der involverer designere, virksomheder, brugere, håndværkere og teknikere. Noois design er altid resultatet af et godt samarbejde mellem mennesker og er påvirket af samfundet, kunst, natur og kulturarv, hvor designerne er tæt involveret i alle faser af projektudviklingen.

Se alle design af Studio Nooi

  

Den anerkendte designduo Glismand & Rüdiger er fra Danmark – en oprindelse, der kommer tydeligt til udtryk i deres designsprog. For dem er skandinavisk design ikke en etiket, men en forpligtelse i deres arbejde og noget der skal fortolkes på moderne og nye måder. Inspireret af den skandinaviske natur, og traditionelle materialer, designer de møbler, der bygger på enkelhed, godt håndværk og ærlige materialer. 

“Vi har en fælles passion for skandinavisk design og naturlige materialer. Bæredygtighed er udgangspunktet for alle vores nye designs. Lige fra de første skitser til det endelige design, fordi det vigtigste for os er at skabe smukke design, der kan overleve trends og generationer.” 

Se alle designs af Glismand & Rüdiger

  

  

Mine design karakteriseres af fine strukturer, bestemte transparente strukturer og diskrete detaljer i rene former. Mine design stiler efter at skabe æstetisk synergi mellem materiale og form. Jeg mener, at et dekorativt element bør gå hånd i hånd med et nyttigt formål. For mig er funktion og æstetik et samlet hele.

Meike Harde

  

  

Vi er et designstudie baseret i Berlin, der udforsker alle aspekter inden for møbler, belysning og indretningsdesign. For os er det at designe en uadskillelig del af vores liv, et udtryk for vores personlighed og en kreativ spejling vores omverdens sociale og kulturelle historie. Vi ser muligheder i alt omkring os, og det er i hverdagens små oplevelser, at vi bliver mest inspirerede. Vores mål er at skabe enkle og samtidig originale designs, der løser komplekse opgaver på en intelligent og funktionel måde. Det er essentielt for os at alle teknikker, materialer og æstetik går op i en højere enhed, og at design udfordrer det konventionelle og trivielle.

BÖTTCHER & KAYSER

  

Jeg er en passioneret og dedikeret designer. Jeg elsker mit job. Jeg elsker at arbejde med designobjekter, der taler til vores sanser. De designs, vi dagligt omgiver os med, skal gøre en forskel i vores hverdag. Et godt design er noget, der hjælper dig i din dagligdag, uden at du tænker over det.

Henrik Sørig Thomsen

  

  

Vi synes, at vores produkter er meget attraktive. De har et sobert look med en fin formmæssig balance. Vi elsker at kæle for detaljerne, for et produkts kvalitet bliver tit vurderet ud fra, hvor meget der er gjort ud af detaljerne. Vi forsøger at skabe produkter med rene linjer, der samtidig virker varme og tillokkende.

Når vi designer, vil vi bare gerne skabe uimodståelige produkter, som vi selv ville elske at have derhjemme. Vores fokus ligger på arkitektur og håndværk. De to elementer inspirerer os i højere grad end tidens trends.

Ramos Bassols

  

  

Min stil er karakteriseret ved at holde fokus på detaljen og den "kant", der adskiller mine design fra alle andres. Noget af det, der har påvirket mig mest, er at observere menneskers mangfoldighed og prøve at imødekomme de meget forskellige behov, der opstår heri.

Jeg fascineres altid af godt håndværk og den interaktion, der er mellem håndværkeren og designeren. Godt design er det, der giver mening og værdi for de mennesker, der bruger det.

Michael H. Nielsen

  

  

Når vi arbejder på vores projekter, går vi efter enkle løsninger, både teknisk og formmæssigt, og vi lægger stor vægt på, at objektet skal være anvendeligt og let at afkode. I den proces omsætter vi vores ideer til behagelige livsledsagere gennem en nyfortolkning af traditionelle eller innovative materialer.

Inspirationen findes overalt. Det handler om at være modtagelig. Vi lader os påvirke af en bred palet af stimuli... vi leder altid efter nye inspirationskilder, både når vi arbejder og holder fri. Det handler om at holde øjnene åbne. Det er en sindstilstand.

Godt design er, når det første man tænker, når man ser et objekt, er: Det kunne ikke være anderledes... og når man har set lidt længere på det: Nej, det kan simpelthen ikke blive bedre. Det er perfekt!

Busetti Garuti Redaelli

  

  

Berlin er ofte en stor inspirationskilde. Vi kan godt lide byen, som den er: en kreativ og ligefrem metropol. Selvom mange kreative idéer fødes på rejser og i andre lande, hvor der er mange spændende ting, der springer en i øjnene, så får man nogle gange de bedste idéer i de mest uventede situationer!

Vi er først og fremmest inspireret af tingenes materialitet. Det er derfor, vi allerede meget tidligt i processen arbejder med materialer og prototyper i fuld størrelse.

I starten af et designprojekt står vi som regel med en konceptuel idé, som vi så hurtigt som muligt forsøger at realisere i fysiske modeller og prototyper.

Men nogle gange tager designprojekterne udgangspunkt i en idé, der er så abstrakt, at den kan komme til udtryk på mange forskellige måder, alt efter hvordan man fortolker den materielt.

Hertel & Klarhoefer

  

Det italienske designstudie Ferriani Sbolgi elsker at eksperimentere og deres tilgang til designprocessen er baseret på samarbejde, hvor begge designere skal være enige om retning og udtryk, inden de går i gang med at forvandle deres idéer til nye kreative designs. Studiets designsprog tager udgangspunkt i elegante silhuetter samt helt rene linjer og detaljer, og målet er, at produkterne skal vække en bestemt følelse hos iagttageren og brugeren.

Alle nye designs er en mulighed for at eksperimentere, og designerne lægger stor vægt på at finde materialer og udtænke nye idéer, som tilfører det færdige design mere værdi. De går efter det nye, det dristige og det anderledes, men altid med tidløs elegance og kvalitetshåndværk for øje. Det skaber en dragende balance, der forekommer ubesværet, og som ses i deres smukke designs.

Ferriani Sbolgi

  

  

Vi hedder Nikolaj og Kasper. Vi er Says Who Design. Vi kan godt lide at fortælle historier med vores produkter. Historier, der tilfører brugeroplevelsen karakter og relevans. Vi elsker det enkle, gennemtænkte og maskuline design. Et råt look, hvor der stadig er kælet for detaljerne. Vi bestræber os altid på at give produktet en personlighed. Noget kant eller en detalje, der definerer dets funktion, stil eller udtryk.

Godt design er funktionelt. Det skiller sig ud og fortæller en historie. Det efterlader et varigt indtryk, der beriger vores liv på måder, vi slet ikke havde forestillet os. Når design er bedst, beriger det vores hverdag på flere planer.

Says Who

  

  

Den australske designer, Emily Broom, som er bosat i København, har en tværfaglig tilgang til design, som forener formel uddannelse i arkitektur, indretning og visuel kommunikation.

Hun udforsker den fine balance, hvor praktik og raffinement går op i en højere enhed i elegant og spændende harmoni.

Se alle design af Emily Broom

  

  

Ethvert nyt design begynder med et kreativt brief til vores designere, som derefter fortolker vores designdrømme i inspirerende skitser, produktidéer og prototyper. Og vigtigst af alt er den bæredygtige tankegang, som ligger bag udviklingen af ethvert nyt design, i form af materialevalg, konstruktion, komponentdesign og holdbarhed.

  

  

  

Bolia Design Awards
Vores designfilosofi