Vores butiksunivers

Alle vores butikker i Europa er individuelt indrettet med respekt for deres omgivelser og som en hyldest til den specifikke by og bygnings smukke designarv og historie. Se et udpluk af vores butikker og deres unikke lokationer og historier lige her.

Bolia Aalborg

Hver eneste Bolia-butik er noget ganske særligt og opført med respekt for omgivelserne, arkitekturen og ikke mindst historiens vingesus. Og netop historien, er særligt på spil i den Aalborgensiske butik, der er placeret på Danmarksgade 27B. Siden 1841 har den ikoniske bygning fungeret som menighedshjem, og i dag er den kendetegnende facade hjem for skandinavisk design. Både indvendigt og udvendigt er originale detaljer bibeholdt, og når du bevæger dig ind bag den imponerende døråbning, bliver den historiske fortælling forenet i et lyst designunivers. Danmarksgade 27B er bestemt et besøg værd.

Bolia Paris

Vores smukke butik i Paris ligger midt på den eksklusive og historiske Boulevard Saint-Germain og folder sig ud på tre forskellige etager. Hver etage giver dig en oplevelse ud over det sædvanlige, der taler til alle sanser gennem alt fra elektronisk musik til økologisk kaffe.

Bolia Berlin Mitte

I 1930’erne var bygningen hjemsted for et eksklusivt bordel, hvor draperede, tunge gardiner agerede dæmpet bagtæppe. Senere hen forvandledes bordellet til et lokalkendt bageri - og i dag er det skandinavisk design og rene silhuetter, der pryder facader og vægge. Bygningen er et pulserende og historisk hjemsted for vores butik i Berlin Mitte, smukt placeret i et kvarter, der på én og samme tid er sofistikeret og urbant, hvor kulturer, historier, og traditioner mødes. Det pulserende byliv med arkitektur, mad, design og kultur skaber en levende kulisse for vores butik, der inviterer indenfor til en verden af skandinavisk design.

Find butikken

I den kulturelle og historiske bydel ligger Bolia München i lokaler, der i gammel tid husede den gamle børs. Søjler udformet i marmor, bidrager til den særlige stemning, der har kendetegnet børsen. I dag lettes atmosfæren af den skandinaviske æstetik, der med inspiration i den nordiske natur og afdæmpede farvepalet byder besøgende velkommen indenfor i en verden af skandinavisk design. Hele butikken emmer af kultur, historie og traditioner og inviterer dig til at gå på opdagelse i det 550 m2 2-etagers skandinaviske tilflugtssted.

Find vej til butikken

Bolia Den Haag

Midt blandt kunstgallerier, modebutikker, et levende caféliv og michelin-værdige restauranter finder du vores konceptbutik i Den Haag. Smukt placeret i den gamle bydel med den hollandske kongefamilies royale pladser i gåafstand, udfoldes vores 3-etagers designbutik midt i det berømte shopping-kvarter, Noordeinde. Med lokaler i en gammel bygning, hvor fortidens fortællinger og konstruktioner er velbevarede, fusioneres nyt skandinavisk design med lokale, historiske vingesus.

Bolia Aarhus

Siden 2007 har Bolia Aarhus – vores flagship store – været beliggende i DSB's tidligere hovedværksted for de jysk-fynske statsbaner. Værkstedet blev etableret i 1862, og i november 2005 blev det føjet til kulturministeriets liste over fredede og bevaringsværdige bygninger. I 2007 flyttede Bolia Aarhus ind i underetagen, samtidig med at Bolia Headquarters blev etableret lige oven på butikken.

Find butikken her

En af vores største butikker ligger i den norske hovedstad, Oslo, smukt placeret i historisk selskab på Henrik Ibsen Gate – en norsk forfatter, der den dag i dag stadig skaber ringe i vandende med sine fortællinger. Det samme gør vores Bolia-butik, hvor 900m2 inspirerende og kreative muligheder blot står og venter på, at du går på opdagelse. Vore skandinaviske univers slår sine folder på to etager og stemningen bærer præg af, at du er i Norden, hvor det historiske og det nutidige går hånd i hånd.

Find vej til butikken

Bolia St. Gallen

Fordelt på 480 kvm i tre indbydende etager, udfoldes en skandinavisk designverden, der emmer af ro, elegance og inviterer til inspiration. Butikken i St. Gallen er placeret i byens midte, hvor du subtilt fornemmer historiens vingesus i facader, arkitekturen og fortællingerne. Bolia St. Gallen er, ligesom alle vores andre butikker, indrettet med sans for detaljen, respekt for omgivelserne og bygningen og er i sig selv et besøg værd.

Midt i pulserende, livlige Amsterdam, centralt placeret på Utrechtsstraat finder du én af vores to butikker i byen. beliggende i det rolige og herskabelige boligareal og i hjertet af Grachtengordel, hvor specialbutikker med en stor passion for deres håndværk og profession har hjemme. Hele området emmer af service og store personligheder, der gør både Bolias konceptbutik og en tur forbi de nærliggende butikker, et besøg værd. Vores konceptbutik udfolder sig på to etager, og dækker 300 m2, der lader dig gå på kreativ opdagelse.

Find butikken her

Bolia Bruxelles

Smukt og centralt beliggende i Bruxelles finder du vores største konceptbutik i Belgien. Placeret på den charmerende og elegante Avenue Louise, der emmer af moderne luksus, og hvor internationale brands skaber en eksklusiv kulisse, ligger vores 600m2 store univers af skandinavisk inspiration.

Find butikken her

Bolia Gent

Vores butik i Gent er beliggende i en ikonisk 700 år gammel kirke, og den hylder den originale bygnings historie og traditionelle struktur og omgivelser, mens den tager dig på en uforglemmelig rejse gennem kultur og historie.

Bolia Wien

I den smukke, historiske by, Wien, midt i det eksklusive bankdistrikt, hvor inspirerende og imponerende arkitektur pryder bygningsfacaderne, ligger en af vores østrigske butikker. Bygningen, der i dag er restaurereret og ligner en skandinavisk oase, har siden dens opførsel i 1878 tjent formålet som café i to etager. I dag er alle centimeter af den 450 m2 store bygning udnyttet til at fortælle en inspirerende skandinavisk designhistorie – og præcist, som da der lå en cafe, byder vi stadig på en kop organisk kaffe, når du besøger os.

Find butikken her

Midt i en alternativ oase, ligger en af de mest kulturelt eksperimenterende bydele i Antwerpen og også vores Bolia konceptbutik. Bydelen er særligt kendt for sit vibrerende urbane miljø, hvor designbutikker og high-end modebrands pryder gadebilledet. Vores butik udfoldes på tre etager, hvor der på tredje etage er gemt en lille overraskelse til eventyreren med en forkærlighed for nyt skandinavisk design.

Find butikken

Bolia København

Midt i den smukke danske hovedstad ligger vores københavnske flagship store. Den ligger tæt på Kongens Have – Danmarks ældste kongelige slotshave – er indrettet i en fem etager høj, rød murstensbygning og er uden tvivl et besøg værd.

På det historiske Stortorget i Malmø, midt iblandt bevaret arkitektur, moderne livsstilsbutikker og livlige restauranter ligger vores butik fordelt på 720 m2. Indenfor fusioneres respekt for områdets arkitektur, traditioner og historie med vores skandinaviske design. Butikken er restaureret og istandsat og vil fra første øjekast tale til alle dine sanser – fra elektroniske toner, der strømmer ud af højtalerne til den økologiske kaffe, du kan nyde i en af vores mange sofaer.

Find butikken her

Bolia Geneve

På en eksklusiv adresse ligger en af de ældste bygninger i Geneve omringet af imponerende arkitektur og facadevinduer. Bygningen, der i dag prydes af skandinavisk design, er et schweizisk vartegn, der siden 1907 har sat scenen for den historiske og eksklusive del af Geneve. Området er kendt for sine moderigtige og hippe butikker, hvor designerbrands og high-end butikker ligger side om side. Midt i mellem ligger vores smukke designbutik, hvor du mødes af arkitektoniske og rene linjer, og hver en centimeter fortæller en eksklusiv historie om bæredygtigt design af højeste kvalitet og hvor personalet blot venter på at møde netop dig.

Find butikken her