Vi er her stadig, selvom nogle af vores butikker er lukkede
Vi mener, at godt design altid bør være tæt på, og selvom vi ikke kan mødes over kaffe og design, kan vi stadig hjælpe dig på afstand. Vi har derfor udviklet en række værktøjer, så du trygt kan shoppe dine drømmedesigns på Bolia.com. Nedenfor forklarer vi hvordan.
Sådan booker du fremvisning med FaceTime
Vil du gerne opleve din sofa, før du køber den, eller er du i tvivl om farvesammensætninger og materialevalg? Book en virtuel fremvisning over FaceTime og få hjælp af vores dygtige konsulenter. Helt som hvis du besøgte os i butikken.
Sådan gør du
Har du en iPhone, har du også automatisk appen FaceTime, hvorfra du kan have samtale- og videoopkald. Med denne app kan vi ringe dig op og virtuelt fremvise dig de designs, farver, materialer og stoffer, du gerne vil se. Vi rådgiver og vejleder dig naturligvis undervejs.
Har du ikke allerede appen på din iPhone, iPad eller mac-computer, kan du hurtigt og let downloade den i App Store.
Du booker en tid til en virtuel fremvisning ved at ringe til din butik på telefonnummeret her. Sammen aftaler vi et tidspunkt, der passer dig. Det er helt gratis og uforpligtende.
Selvom nogle af vores butikker er midlertidigt lukkede, er vi stadig tilgængelige via telefonen. Det vil sige, at personalet, du kender fra butikken, stadig er til rådighed – både på telefon eller via e-mail. Det er helt op til dig, hvordan du foretrækker at snakke med os. Og det er naturligvis helt uforpligtende at ringe til os. Ønsker du at tale med os, finder du din butiks specifikke kontaktoplysninger under Butikkerog dernæst ved at klikke dig ind på netop din butik.
Skal vi hjælpe dig med indretning, farver, levering eller noget fjerde? På Bolia.com, kan du også chatte med os og få svar på dine spørgsmål. Hvis du ser et chat-ikon i nederste højre hjørne, betyder det, at vi er online og sidder klar til at hjælpe dig. Er ikonet ikke synligt, kan du i stedet sende os en e-mail, som vi vil svare på, så snart vi igen er online.
Click & Collect
Med Click & Collect kan du bestille designs til afhentning i din nærmeste butik. Vores dygtige konsulenter åbner eksklusivt butikken for dig, så du i ro og mag kan afhente din ordre. Vi kontakter dig per SMS, så snart din ordre er klar til afhentning i din favorit-butik. Når du har modtaget en SMS fra os, kan du frit afhente din ordre mandag-lørdag mellem 10-17. Præcist, når det passer dig.
Vi passer selvfølgelig på hinanden og tager alle gældende forholdsregler, så du kan føle dig helt tryg.
Alt er næsten som det plejer
Selvom nogle af vores butikker er midlertidigt lukkede, kan du stadig shoppe på Bolia.com, og udvalget er helt det samme, som du kender det fra butikken. Vi tilbyder også Click & Collect og afhentning på pick-up points helt som normalt.
Lidt længere svartider
Vi får rigtig mange henvendelser til vores Customer Care team, og derfor er svartiden lidt længere end normalt. Vi har samlet nogle af vores ofte stillede spørgsmål lige her. Vi håber, du kan finde hjælp her.
Pick-up points er stadig åbne
Vores pick-up points har åbent som normalt, og vi tager naturligvis vores forbehold, og passer på dig og på hinanden. Du kan altså sagtens afhente din ordre. Hvis der mod forventning sker ændringer i pick-up pointets åbningstider, og det påvirker din ordre, tager vi direkte kontakt til dig.