10 års garanti

Vores fineste opgave er at skabe produkter i så høj kvalitet, at de kan holde i generationer. Kvalitet, løbende pleje og udskiftelige dele er alt sammen noget, vi tænker med ind i designudviklingen – kombineret med tidløs æstetik, der ikke lader sig påvirke af flygtige trends og tendenser. Derfor giver vi, som noget helt særligt, 10 års garanti på hvert eneste design i vores kollektion. Men vi forventer naturligvis, at de holder meget længere end det.

Hvad betyder garanti?

En garanti er en frivillig forpligtelse, som en virksomhed påtager sig. Det er altså en ekstra tryghed for dig, når du køber et produkt, som går langt udover den normale reklamationsret. Vi giver dig med glæde 10 års garanti på alle møbler og accessories – både fordi vi tror på kvaliteten af vores designs, men også for, at du skal kunne føle dig helt tryg når du investerer i et nyt møbel – uanset om det er en 6-personers modulsofa eller en håndlavet keramikvase.

Det med småt

Bare rolig – der er ikke en masse indviklet information med småt, du skal forholde dig til, og vores største ønske er blot, at du vil være glad for dit Bolia-design. Men der er selvfølgelig nogle overordnede betingelser, der skal være opfyldt, for at din garanti dækker. Dem kan du se i vores garantibetingelser.

Alle vores designs testes til at opfylde europæiske og globale normer for styrke, holdbarhed, stabilitet og sikkerhed. Vores designs fremstilles af nogle af Europas dygtigste producenter, og mange møbeldesigns testes grundigt i samarbejde med Bureau Veritas i Tyskland, der er verdens førende inden for kvalitetscertificering.