Vi fokuserer på at bruge bæredygtige og sunde materialer i vores designs. Her kan du få et overblik over vores certificerede materialer.
FSC®-certificeret træ og finér
Alt træ, vi bruger, er FSC®-certificeret. Det betyder, at det kommer fra ansvarligt og lovligt skovbrug, der sikrer biodiversiteten i de skove, træet kommer fra. FSC er verdens mest ambitiøse globale certificering til ansvarlig skovdrift og tager hensyn til alle tre bæredygtighedsparametre – den sociale, økonomiske og miljømæssige. Den er derudover den eneste certificerings- og mærkningsordning af sin slags, der bakkes op af anerkendte NGO’er som WWF Verdensnaturfonden og Verdens Skove. Læs mere hos FSC Danmark.
Alle vores møbelstoffer og Soft Collection er STANDARD 100 by OEKO-TEX®-certificeret. Det betyder, at tekstilet er testet for skadelige stoffer, og er helt uskadeligt for mennesker og dyrs helbred. Testen udføres af uafhængige OEKO-TEX®-institutter, og der tages højde for både lovmæssigt regulerede og ikke-regulerede stoffer, som kan være skadelige for menneskers helbred. I mange tilfælde går grænseværdierne ud over nationale og internationale krav. Kriterierne opdateres mindst én gang om året, og udvides på baggrund af ny videnskabelig ekspertise og lovbestemte krav.
EU-blomsten
EU-Blomsten er det officielle europæiske miljømærke, med målet at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Derfor ser man på hele produktets livscyklus – og de miljøproblemer, der opstår undervejs – når der fastsættes de krav, som certificerede produkter skal leve op til. Til gavn for mennesker, miljø og for jordens ressourcer.
Certificerede møbelstoffer
Et udvalg af vores møbelstoffer er certificerede med EU-blomsten, og har derfor et mindre miljømæssigt aftryk. Det gælder uldstofferne Laine og Gaja C2C, det utroligt slidstærke Step Melange samt Bergo, der er produceret af 98% genanvendt polyester.
Vores første design med EU-Blomsten
Den smukke Swing spisebordsstol, med sæde i egefinér, er blevet certificeret med EU-Blomsten – og er således blandt de mindst miljøbelastende stole, du kan købe. Stolen er håndlavet i Letland i FSC®-certificeret egetræ, og skabt til at holde. Oplev Swing serien
Vores polsterlædere – Quattro og Austin Nubuck – er LEATHER STANDARD by OEKO-TEX®-certificerede, hvilket betyder at de, ligesom STANDARD 100 by OEKO-TEX®-certificerede tekstiler, er testede for skadelige stoffer, og er helt uskadelige for mennesker og dyrs helbred.
Sporbart læder
Alt læder, vi bruger, er fra enten Europa eller Australien og er sporbart. Det betyder, at vi kan spore hele skindets rejse – fra producentens hånd til din stue. Dette sikrer ikke alene, at læderet er af den bedste kvalitet, men også at det udelukkende kommer fra områder, hvor der er lovgivning, der sikrer dyrevelfærd. Skindene er et biprodukt fra fødevareproduktionen og vi benytter kun den bedste kvalitet, hvilket gør det til et tidløst og holdbart valg.
Dun og fjer
Dun og fjer er det, der giver dig den indbydende komfort og naturlige holdbarhed i din sofa, stol eller puf. Alt vores dun og fjer er ansvarligt produceret og certificeret, hvilket sikrer transparens, og garanterer at det kun kommer fra dyr, der er blevet humant behandlet. Ligeledes overholder det Standard EN 12935, der sætter krav til at materialet er forarbejdet under sanitære og hygiejniske forhold.