Med bæredygtighed som udgangspunkt

Ethvert nyt design i vores kollektion begynder med at vi sender et kreativt brief til vores designere. Heri beskriver vi vores ønsker både til nye design og til videreudviklinger af vores eksisterende produkter og designserier.

Og vigtigst af alt efterspørger vi, at designerne indtænker bæredygtige løsninger i udviklingen af deres nye produkter. Både ift. holdbarhed, materialevalg, konstruktion, komponentdesign og klimaaftryk. 
Og fra de første tanker til det endelige design, går der omkring 18 måneder, hvor idéen bliver nøje gennemtænkt, formgivet, perfektioneret og til sidst konstrueret. Derfor lancerer vi udelukkende designs, der er nøje gennemarbejdede og designet til at holde.

Oplev kollektionen her

  

Vi elsker at gøre vores designs endnu bedre, og at tage vores mest populære serier i nye retninger. Eksempelvis har vi gendesignet vores klassiske Scandinavia sofa – som blev tegnet af Glismand og Rüdiger i 2007 – så den nu kommer med et fuldt aftageligt betræk. Dette forlænger livstiden betragteligt, både fordi møbelstoffet naturligvis er det der slides mest på en sofa, men også fordi, at det bruger langt færre ressourcer at udskifte et stofbetræk, end at udskifte en hel sofa. Derfor kan designet leve meget længere i din indretning.

Oplev Scandinavia sofaserien

Nye designs i bæredygtige materialer

Med øget fokus på at skabe produkter i certificerede og miljøvenlige materialer, skaber vores designere naturligvis også designs med dette i centrum. For eksempel vores Seed stole, hvor formen støbes i 100% affaldsplast – der udover at være bæredygtigt også har fine, iboende æstetiske kvaliteter. 

Oplev Seed stoleserien

  

Mange af vores nye designs skabes med udskiftelige komponenter, som sikrer at et design nemt kan repareres i stedet for at kasseres. For eksempel er hver eneste komponent af Elton sofaerne udskiftelige, og kan bestilles separat.

  

Pleje og vedligehold

Vi vil gerne gøre det nemt for dig at tage dig godt af dine møbler. Derfor tilbyder vi en serie af plejeprodukter, som dine møbler – og du – vil elske. Med den rette pleje kan de fleste møbler nemlig holde næsten evigt. Træ, marmor og læder tørrer langsomt ud, og skal løbende tilføres fedt. Tekstil skal indimellem renses og beskyttes. Skumfyldet i sofaer skal indimellem bankes. Med vores Care videoer guider vi dig nemt igennem at anvende plejeprodukterne og giver dig andre gode tips til at vedligeholde dine møbler.