Test, kvalitet, styrke og holdbarhed

Vores møbeldesigns fremstilles af nogle af Europas dygtigste håndværkere og producenter, og mange møbeldesigns testes grundigt i samarbejde med Bureau Veritas i Tyskland, der er verdens førende inden for kvalitetscertificering, samt Dansk Teknologisk Institut. Vi er stolte over, at vores designs testes efter de højeste kvalitetsstandarder, samt opfylder europæiske og globale normer for styrke, holdbarhed, stabilitet og sikkerhed.

EN og BIFMA kvalitetsstandarder

Vores produkter testes til at opfylde europæiske og nordamerikanske normer. EN standarder for styrke, holdbarhed, stabilitet og sikkerhed er en betegnelse for europæiske kvalitetsstandarder, udarbejdet af den europæiske standardiseringsorganisation CEN (European Committee for Standardization), som en virksomhed frivilligt kan vælge at opfylde. BIFMA er tilsvarende kvalitetscertificering gældende for det amerikanske marked.

Sammen giver de dig tryghed i, at vores designs er helt sikre i brug – og skabt til at holde.

Alle vores designs, der indeholder MDF og krydsfiner, testes til at overholde TSCA title VI (Toxic Substance Control Act), der sikrer at træet ikke udleder formaldehyd over tilladte grænseværdier.

Du kan finde alle gældende tests og standarder for hvert produkt her på hjemmesiden, under Tests & Certificeringer-fanen, og få overblik over de specifikke tests og standarder som produktet er testet til at overholde.