Bolia Sofa Sessions

Med et setup inspireret af naturens smukke, foranderlige årstider, har vi inviteret fire talentfulde DJ's til at være værter for en musikalsk session, hvor vores sofaer danner den æstetiske baggrund og bakkes op af et musikalsk eventyr, der udfolder DJ'ens signaturlyd. Gå på opdagelse i en verden af stemningsfuld elektronisk musik nedenfor, og fordyb dig i fire sessioner, hver af en hel times varighed. Hvad end du har brug for et roligt lydtæppe at koble af til, eller en mere up-beat session, du kan nyde i selskab med gode venner.

I dette mix blander Tia Turn Tables soulfuld jazzet R&B med highline, afrobeats og Neo soul med kunstnere fra Danmark, Storbritannien, Frankrig, Nigeria og USA. Hun kuraterede musikken for at skabe sensuelle stemninger, der danner en smuk og kærlig ramme om en date-aften i sofaen. Mixet sætter stemningen med følelser som forventning, frygt, begær, længsel og kærlighed.

Fordyb dig i de stemningsfulde toner med den, du holder allermest af, og tag med DJ Tia på en rejse gennem smukke og nære følelser, forankret i hendes helt særlige lyd.

DJ DIVO er opflasket med musik og følger i sin legendariske far Kenneth Bagers fodspor i både de rolige, baleariske toner og den mere uptempo klub-lyd. Der gemmer sig også en producer i Divo, som er signet til ’Music for Dreams’ og netop har fået sin musik ud at leve på BBC Radio 1.

Sæt scenen for en mindeværdig aften med dette mix, som tager dig med ind i en drømmende lounge-stemning med et friskt pust af festlige beats.

PLOY er en DJ med base i København og en del af Future Female Sounds-kollektivet. Hun startede sin rejse i Manchester, Storbritannien, hvor hun spillede til fester og eksklusive begivenheder. Fordyb dig i hendes drømmende univers, hvor tonerne rejser mellem house fyldt med Detroit-vibes, dybe grooves, disco, funk og garage.

Ethvert track er særligt udvalgt med fokus på at frembringe fornemmelser af intimitet og varme, så du kan læne dig tilbage og nyde det eksklusive mixtape.

Shaquilles største musiske inspiration kommer fra hans forældre, som flyttede til Sydafrika i slutningen af 1970’erne under apartheid. Han voksede op med at lytte til deres pladesamling, som består af soul, funk, R&B, jazz, disco og hiphop. Disse genrer har sidenhen formet Shaquilles alsidige lyd, der karakteriserer hans egen diverse musikstil.

Oplev Shaquilles upbeat Sofa Session, og lad den være lydtæppe til de sene, festlige aftener i det bedste selskab.

Fordyb dig i meditative toner og tag en afslappende pause fra den hektiske verden omkring dig. I samarbejde med ambient-komponist Anders Rhedin, har vi skabt en Mindful Sound Bath Session, som emmer af dybe klange og lette, beroligende lyde. En guidet meditation, som tager dig med ind i en verden af ro, hvor du kan søge tilflugt fra travlheden.