Datasikkerhed

Sikkerhed ved onlinebetaling

Hos Bolia foregår al betaling via internettet. Vi har mange års erfaring med internethandel og er naturligvis yderst opmærksomme på sikkerheden. Når du betaler med betalingskort eller kreditkort, bliver dine kortoplysninger sendt direkte til DIBS (Dansk Internet Betalingsservice). Al kommunikation mellem dig og DIBS er krypteret, så ingen kan opsnappe de informationer, du indtaster. 

 

Håndtering af personoplysninger

For at få sikre korrekt levering af dine nye møbler benytter vi dit navn og din leveringsadresse. For at kunne sende dig en ordrebekræftelse via e-mail har vi også brug for at kende din e-mailadresse. Disse oplysninger opbevares i vores kundekartotek, som kun Bolias medarbejdere har adgang til. Oplysningerne videregives naturligvis ikke til tredjepart.

 

Hvilke oplysninger bliver registreret?

Når du foretager en bestilling på vores hjemmeside, gemmes nogle af oplysningerne i vores system. Vi gemmer dit navn, din adresse, dit telefonnummer og din e-mailadresse. Ud over de personlige oplysninger bruger vi også din ip-adresse samt den hjemmeside, du evt. har klikket dig ind på bolia.com fra. Oplysningerne benyttes kun til at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige service og videregives naturligvis ikke til tredjepart.

Du er velkommen til at kontakte os på web@bolia.com, hvis du vil vide mere om, hvilke data vi registrerer.

 

Hvad bliver dine oplysninger brugt til?

Dine oplysninger ligger i vores system, for at vi kan levere dine varer og finde dine tidligere køb, så vi kan give dig den bedst mulige support i forbindelse med en evt. reklamation eller lignende. Det er kun et begrænset antal medarbejdere hos Bolia A/S, der har adgang til dine oplysninger, og data videregives udelukkende til vore fragtmænd for at sikre korrekt levering. Alle oplysninger er beskyttet med adgangskode. Du er altid velkommen til at få indsigt i, hvilke oplysninger vi opbevarer, og hvordan vi bruger dem. Du kan også klage over en registrering i overensstemmelse med bestemmelserne i Persondataloven.

Hos Bolia vil vi gerne tilbyde en brugervenlig hjemmeside med information, der er relevant for dig. Derfor bruger vi cookies til at indsamle og behandle information om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, så vi løbende kan forbedre din oplevelse.

 


Hvad er en cookie?

En cookie er en lille tekstfil og den er lige så harmløs, som den lyder. Cookien hjælper vores hjemmeside med at huske fx indholdet af indkøbskurven, så du kan komme tilbage til den, dit sprogvalg, et indtastet postnummer eller om du er logget ind i MyBolia på Bolia.com. Vi kan også bruge cookiens informationer til at sende dig relevante nyheder. Fx vil vi helst ikke sende dig nyheder, som ikke er relevante for dig og som bare fylder i din mailboks.

Vi bruger ikke den information vi indsamler i disse cookies til andet end optimering af brugeroplevelsen.

En cookie kan ikke indeholde en virus, og den er derfor ikke farlig for din computer.


Hvilke cookies er der på Bolia.com?

Vi anvender to slags cookies på Bolia.com: Sessions-cookies og tredjeparts-cookies.

Sessions-cookien hjælper os med at sikre, at alle hjemmesidens funktioner virker som de skal, og det er også denne, der indsamler informationer om, hvordan du bruger vores website. Derudover gemmer vi informationer i cookien, når du anvender vores delingsfunktion til at dele vores produkter via sociale medier – her sættes der en tredjepartscookie af Facebook og af Pinterest.

Tredjepartscookies hjælper os fx med at indsamle statistisk til Google Analytics vedr. hvor mange besøg vi har på hjemmesiden og omkring, hvordan du anvender vores hjemmeside, så vi kan gøre den endnu bedre. Vi anvender også en cookie fra Google DoubleClick, som er med til at målrette annoncering til dig og sikre, at de annoncer, der vises, er relevante for dig.


Sådan sletter du cookies

Hvis du ikke ønsker cookies fra vores hjemmeside, kan du altid slette dem. For at slette cookies skal du ændre indstillingerne i din browser.

Hvor du finder indstillingerne, afhænger af hvilken browser, du bruger:

Internet Explorer
Mozilla Firefox
Google Chrome
Safari


Du skal dog være opmærksom på, at hvis du indstiller din browser til ikke at acceptere cookies, er der dele af Bolia.com, som ikke vil virke optimalt.