Møbelpleje & vedligehold

Ærlige materialer skaber møbler, der holder, og med den rette mængde kærlighed, pleje og rengøring kan du fordoble levetiden på dine designs. Her fortæller vi alt om hvordan du plejer og vedligeholder alle vores forskellige materialer, så de får de bedste betingelser for et langt liv.

Vedligehold din sofa

Alle sofatyper skal behandles forskelligt for at stå lige så smukt, som da den ankom i din stue. Her har vi samlet de bedste anbefalinger til, hvordan din sofa holder formen, farven og komforten i mange år endnu.

Sådan vedligeholder du din sofa

Forskellige stoftyper kræver forskellig pleje og rengøring forskelligt. Lær her, hvordan du plejer møbler i bomuld, polyester, uld og velour, så de holder både formen og farven.

Et møbel i læder har en række naturlige egenskaber, som du kan fremhæve og forstærke ved brug af de rette plejeprodukter.

Træ er et organisk, levende materiale, der påvirkes af sine omgivelser. Træ vil derfor reagere forskelligt alt efter hvilket rum, det placeres i. Er rummet koldt, vil træet trække sig sammen, mens et varmt rum vil få træet til at udvide sig. Derfor er det afgørende, at du behandler og efterbehandler dit træmøbel grundigt og ofte.

 

I Bolia bruger vi to laminat-varianter: HPL- og Fenix laminat, der begge er
minimalistiske i udtrykket, slidstærke og nemme at vedligeholde. Her kan
du læse om pleje og vedligehold af netop vores laminattyper.

Et solidt materiale som marmor kræver grundig vedligeholdelse, inden du tager designet i brug, men hvis du efterfølgende fjerner spild og pletter med det samme, vil det stå smukt i generationer.

    • Stenpleje

      Vores organiske stenvarianter tæller terrazzo, kvarts og beton. De to første stenvarianter minder om hinanden, men bindemidlet i kvarts er anderledes, end det brugt til at blande terrazzo, og derfor er plejeproduktet også forskelligt. Beton er ligesom de to andre stentyper organisk, levende og holdbart fra naturens side.

    • Pleje og vedligeholdelse af terrazzo, kvarts og beton

      Terrazzo er åben i overfladen, og derfor kræver det Bolia Stone Sealer, mens kvarts er poleret og derfor har brug for at blive forseglet med Bolia Marble Polish for at holde længst muligt.
      For at beskytte beton, er det vigtigt at mætte overfladen. Designs af beton er grundbehandlet hos vores producenter, men vi anbefaler altid, at du behandler overfladen både før, efter og under ibrugtagning, da der ellers kan komme skader i overfladen. Hertil anbefaler vi Bolia Stone Sealer.
      Alle tre stenvarianter har brug for regelmæssig pleje og daglig rengøring med en opvreden fugtig og ren klud. Generelt kan natursten ikke tåle syre eller andre former for syreholdige rengøringsmidler. Spilder du noget syreholdigt på pladen, skal det derfor vaskes af med det samme.

    • Pleje af naturflet

      Naturflet er et organisk, levende materiale, der påvirkes af sine omgivelser, og vil derfor reagere forskelligt alt efter hvilket rum, dit møbel placeres i. Et tørt rum med høj varme kan få flet til at udtørre og dermed trække sig sammen, hvor et fugtigt rum kan resultere i at flet udvider sig. Det er derfor vigtigt at overveje, hvor du placerer dit møbel i flet for at sikre det bevarer det lette og elegante udtryk.

    • Pleje af dit møbel i naturflet

      Generelt er møbler i flet lette at vedligeholde og en ren, hårdt opvreden klud er nok til hjælpe designets levetid på vej. Vi anbefaler, at du rengør dit møbel afhængigt af, hvor ofte du bruger det, og hvor prominent en plads det har i din indretning. Er møblet en primær del i dit hjem, kan hyppigere rengøring være nødvendig.