Laminatpleje

I Bolia bruger vi to laminat-varianter: HPL og FENIX® laminat, læs om dem
nedenfor, og lær hvordan du plejer begge laminattyper.

 

FENIX® laminat er en antibakteriel, italiensk laminat med en blød og lukket
overflade, der forhindrer at bakterier og snavs sætter sig i overfladen. Når
du bevæger dine fingre over den silkebløde bordplade, efterlades der ikke
aftryk eller streger.

HPL-laminat er et højtrykslaminat, der er utroligt modstandsdygtigt. Det er
derfor helt ideelt til de travle hjem, og er desuden testet til offentligt brug.

Pleje og vedligeholdelse af laminat

Laminat bør dagligt rengøres med en fugtig klud. For grundigere rengøring anbefaler vi at bruge Bolia Laminate Cleaner, som går i dybden og fjerner både streger og pletter. Undlad at bruge skurepulver eller svamp, da det har en tendens til at mattere og ridse overfladen.
Undlad at stille fyrfadslys, gryder eller andre varme genstande direkte på overfladen, da dette kan efterlade mærker eller i værste tilfælde ”sprænge” overfladen. Rødvin, rødbedesaft og andre stærke frugtfarver kan misfarve overfladen og skal derfor fjernes omgående.