Alle vores designs er skabt af nogle af verdens dygtigste designere, og fremstillet af naturlige, ærlige materialer, der er nøje udvalgt for at sikre produkternes holdbarhed. Her kan du få et overblik over alle vores materialer og guide til vedligeholdelse.
Hos Bolia kan du skræddersy hvert eneste design, så det passer til netop dine drømme og behov. Du kan vælge mellem mere end 20 forskellige møbelbetræk til vores sofaer, lænestole, spisebordsstole mm., og uanset om valget står mellem uld, velour, læder, polyester eller bomuld, er de alle fremstillet til at kunne holde i årevis.
Vi går op i, hvordan vores designs kommer til live, og hvorfra vores materialer stammer, og derfor er træet i vores designs fra europæisk bæredygtigt skovbrug. Du kan naturligvis også vælge mellem designs i massivt træ, finér og laminat og flere overflader, der alle, med den rigtige pleje, kan holde i generationer.