Vores glas er enten hærdet eller mundblæst. Glas og rustfrit stål efterlader forskellige udtryk, men er begge kendetegnet ved at være solide materialer, der er nemme at vedligeholde.
-
Fordele og ulemper ved glas
Hvert materiale har en række egenskaber, der er kendetegnende. Disse kan både være en fordel, en ulempe eller begge ting. Her kan du læse om de forskellige fordele og ulemper forbundet med glas.
-
Utroligt holdbart
Glas er et naturligt materiale, og er fra naturens hånd holdbart og nemt at vedligeholde. Vores forskellige glastyper strækker sig fra hærdet glas til mundblæst, og hver type kan noget forskelligt. Fælles er dog, at du ikke har brug for mere end en våd, opvredet ren klud, når du skal rengøre glasoverfladen.
-
Unikt udtryk – fordel og ulempe
Vores mundblæste glas har et helt unikt udtryk, der er kendetegnet ved den særlige teknik, der anvendes i produktionen. Denne teknik gør også, at hver eneste vase eller design skabt med denne teknik, er helt unik. Denne unikke kvalitet er både en fordel og en ulempe ved det mundblæste glas som materiale. Du skal derfor blot være opmærksom på, at ikke to designs eller vaser vil være 100% ens, og du skal altså kunne lide det distinktive, teknikken resulterer i.
-
Pleje af designs i glas
Glas er et taknemmeligt materiale, som kan modstå næsten alle kemikalier, syrer, væsker og lignende, der bruges til rengøring. Rengøring med en ren, hårdt opvredet klud vil forlænge levetiden på dit design. Brug aldrig skurepulver eller creme, da det kan mattere og ridse overfladen.
-
Fordele ved stål
Hvert materiale har en række egenskaber, der er kendetegnende. Disse kan både være en fordel, en ulempe eller begge ting. Her kan du læse om de forskellige fordele og ulemper forbundet med rustfrit stål.
-
Råt, klassisk og utroligt holdbart
Stål giver et råt og klassisk udtryk, der er indbegrebet af eksklusivitet og elegance. Det er netop denne høje kvalitet og gode renommé, der gør stål til et helt særligt materiale, der vil holde sig smukt i generationer. Det meste af vores stål er ligeledes af absolut højeste kvalitet og anvendes af de dygtigste inden for branchen, og det er også disse håndværkere og producenter, vi benytter, når vi laver designs i stål. Derfor er vores stål en garant for holdbar eksklusivitet af højeste kaliber.
-
Pleje af møbler i stål
Stål kræver ikke så meget vedligehold, og aftørring med en fugtig klud er som regel nok til at fjerne evt. snavs. Uanset hvilken overfladebehandling, du vælger, vil materialet holde i mange år. Undlad dog at bruge skurepulver eller svamp, da dette kan ridse overfladen.