Marmor & natursten

Vores marmor, beton og natursten er levende naturmaterialer, der påvirkes af varme, kulde og lys. Forskellen på de tre stentyper ses særligt i udtrykket, kompositionen og strukturen. Alle er de holdbare materialer, der med korrekt og kærlig pleje vil holde sig smukke i mange år.

Læs mere om fordelene ved de enkelte materialer, samt deres vedligehold nedenfor.

    • Marmor

      Marmor er et naturmateriale, hvor store blokke skæres op og deles i mindre stykker, der senere forvandles til netop dit møbel. Marmor findes i forskellige stentyper og farver. Fælles for dem alle er, at naturens egne kvaliteter giver et holdbart møbel, der kun forstærkes af vedvarende pleje og kærlighed.

    • Fordele og ulemper ved marmor

      Hvert materiale har en række egenskaber, der er kendetegnende. Disse kan både være en fordel, en ulempe eller begge ting. Her kan du læse om de forskellige fordele og ulemper forbundet med marmor.

    • Helt naturligt

      Det naturlige ved marmor er også dets klare fordel. Ikke to plader marmor er ens, og derfor vil hvert eneste møbel i marmor være 100% unikt. Marmor er desuden et solidt materiale med en vis tyngde, der med den rette pleje kan holde til meget.

    • Påvirkes af sine omgivelser

      Det naturlige er på en og samme tid fordelen og ulempen ved marmor. Det naturlige og levende materiale skaber et dynamisk og dragende spil, men det betyder også, at ikke to marmorplader er ens, og derfor kan der være stor forskel på dine møbler, selvom du har bestil et møbel i samme marmor. Strukturen, udtrykket og tegningerne vil være forskellig fra gang til gang, og du skal derfor elske og dyrke det unikke, som marmor bringer med sig.

    • Et porøst materiale

      Marmor er et porøst og levende materialer, der ikke tåler høj varme. Derfor kan du ikke, på trods af marmorets solide overflade, stille varme genstande direkte på pladen. Brug altid en bordskåner og kommer der væske ud på bordet, skal det ligeledes tørres af med det samme for at undgå, at væsken trænger ned i marmoret. Vores marmor er desuden poleret og dermed ikke helt lukket i overfladen, og netop derfor er plejeprodukter og vedligeholdelse vigtigt for at marmoret holder sin farve og pæne overflade.

    • Pleje af møbler i marmor

      For at beskytte marmorets overflade anbefaler vi, at du bruger Bolia Marble Polish. Selv om dit møbel er grundbehandlet, når du modtager det, skal det stadig behandles både før og efter ibrugtagning, da der ellers kan komme skader i overfladen. Vær opmærksom på, at marmor ikke tåler syreholdige madvarer eller rengøringsmidler.

    • Beton

      Beton er et naturmateriale og hver en plade er forskellig fra hinanden. De forskellige farver, der ses i betonoverfladen, er med til at give beton sit karakteristiske udseende, der er levende og helt unikt.

    • Fordele og ulemper ved beton

      Hvert materiale har en række egenskaber, der er kendetegnende. Disse kan både være en fordel, en ulempe eller begge ting. Her kan du læse om de forskellige fordele og ulemper forbundet med beton.

    • Helt naturligt

      Det naturlige ved beton er også dets klare fordel. Ikke to plader er ens, og derfor vil hvert eneste møbel i beton være 100% unikt. Beton er desuden et solidt materiale med en vis tyngde, der med den rette pleje kan holde til meget. Giver du dit møbel Stone Sealer, vil dit møbel holde næsten uendeligt.

    • Påvirkes af sine omgivelser

      Det naturlige er på en og samme tid fordelen og ulempen ved beton. Det naturlige og levende materiale skaber et dynamisk og industrielt udtryk, der giver møbler med en betonoverflade rigeligt med karakter, men det er også en betingelse, men skal elske og kende til, når man drømmer om et møbel i beton.

    • Pleje af møbler i beton

      For at beskytte betonoverfladen, er det vigtigt at behandle den fra begyndelsen. Til Bolias produkter anbefaler vi Bolia Stone Sealer, der forsegler overfladen og fungerer som beskyttende hinde. Vær opmærksom på, at beton ikke tåler syreholdige madvarer eller rengøringsmidler.

    • Terrazzo og kvarts

      Terrazzo er et blandingsmateriale, hvor mindre sten er kombineret og sammensat til én stor sten. Kvarts er også et blandingsmateriale, hvor vi selv har designet kompositionen. Begge stentyper påvirkes af sine omgivelser, men som fra naturens side er holdbare.

    • Fordele og ulemper

      Hvert materiale har en række egenskaber, der er kendetegnende. Disse kan både være en fordel, en ulempe eller begge ting. Her kan du læse om de forskellige fordele og ulemper forbundet med natursten.

    • Unikt og eksklusivt

      Begge materialer er et blandingsmateriale, der består af naturlige affaldssten, der blandes sammen til én stenplade, der giver hvert materiale et distinktivt og eksklusivt udtryk. Det naturlige er derfor den åbenlyse fordel, der understreges af holdbarheden, der kendetegner begge materialer. Kvartsen er desuden lavet specifikt til os, og vil derfor have en helt unik karakter, der ikke findes andre steder.

    • Naturligt med åben overflade

      Begge materialer indeholder elementer, der er hentet i og fra naturen, derfor har de et levende og organisk udtryk, der på trods af sit hårde ydre, har brug for det rigtige plejeprodukt og vedligeholdelse, for at holde. Terrazzo har en åben overflade, der kræver Stone Sealer, mens kvarts er poleret og har brug for Marble Polish. Giver du dit møbel i terrazzo eller kvarts den rette pleje, vil det også holde næsten evigt.

    • Pleje af møbler i terrazzo og kvarts

      Terrazzo og kvarts er begge organiske materialer, der er holdbare, men kræver hver deres behandling. Terrazzo har en åben overflade, der skal lukkes med Bolia Stone Sealer, kvarts derimod har en poleret overflade, der har brug for Bolia Marble Polish. Vi anbefaler vores egne plejeprodukter, da de er udviklet til netop vores materialer.