Porcelæn, keramik, krystalglas & stentøj

I Bolia arbejder vi kun med de fineste og reneste materialer. Det afspejles også i vores distinktive accessories til køkkenet og borddækningen. Vi har udviklet os, og vi samarbejder i dag med nogle af de dygtigste producenter, der leverer porcelæn, stentøj og rustfrit stål til andre prominente virksomheder. Alt sammen for at sikre, at også vores fine accessories til bordet og køkkenet, står hverdagens prøve og lever op til de høje forventninger du og vi selv har. Nedenfor kan du læse om de forskellige materialers kvaliteter og hvordan du plejer det for længst muligt levetid og holdbarhed.

Stentøj er lavet af naturligt ler, som formes omhyggeligt i hånden til fine skåle, kopper, tallerkener, mm., og siden brændes ved høj varme. Efterfølgende glaseres de rå kreationer i smukke farver og spændende teksturer, og hvert stykke stentøj bærer præg af denne håndlavede proces. Stentøj har et tidløst udtryk, og er holdbart, varmebestandigt og meget slidstærkt. Kan tåle opvaskemaskine, og almindelige opvaskemidler. Brug aldrig skurepulver eller creme, da det kan mattere og ridse overfladen.

Krystalglas

Glas er et naturligt materiale, og er holdbart og nemt at vedligeholde. Vores mundblæste glas har et helt unikt udtryk, der er kendetegnet ved den særlige produktionsteknik. Den gør også, at hvert eneste glas er helt unikt. Du skal derfor blot være opmærksom på, at ikke to glas eller vaser vil være fuldkommen ens, og du skal altså kunne lide det særlige, håndlavede præg. Glas er et taknemmeligt materiale, som kan modstå næsten alle kemikalier, syrer, væsker og lignende, der bruges til rengøring. Tåler opvaskemaskine. Brug aldrig skurepulver eller creme, da det kan mattere og ridse overfladen.

Porcelæn er betegnelsen for keramik lavet af en særlig blanding kaolin ler, kvarts og feldspat, der først formes i hånden og derefter brændes ved høj varme. Produkter af porcelæn tåler stød og slag bedre end andre keramiske materialer, og kan derfor fremstilles tyndere end stentøj. Dette gør dem lettere, både i vægt og i udtryk – et helt klassisk materiale, der kan følge dig livet igennem. Kan gå i opvaskemaskine og mikroovn. Brug aldrig skurepulver eller creme, da det kan mattere og ridse overfladen.

Rustfrit stål

Rustfrit stål er et alsidigt materiale med en tydelig styrke. Det er netop denne styrke og modstandsdygtighed, der gør det ideelt til at forme bestik og køkkenredskaber i. Stålets iboende styrke gør også, at man kan skabe slanke silhuetter med en æstetisk lethed. Rustfrit stål kræver desuden ikke megen vedligeholdelse, og kan holde sig smukt i årevis.
Tåler opvaskemaskine, og almindelige opvaskemidler. Undlad at bruge skurepulver eller svamp, da dette kan ridse overfladen.