30% på skoopbevaring

Gælder til og med 28. april

Bomuld er et 100% naturmateriale og er både biologisk nedbrydeligt og genanvendeligt, der vidner om naturlig, blød og bæredygtig kvalitet. F.eks. i Axus, hvor 32% af blandingen stammer fra genanvendt bomuld. Vores bomuldsstoffer er desuden certificerede i henhold til STANDARD 100 by OEKO-TEX®, der garanterer, at stofferne ikke indeholder farlige kemikalier.

Nedenfor kan du læse om stoffets kvaliteter, og hvordan du plejer og vedligeholder stoffet, så det holder længst muligt.

Vilme er fremstillet i Italien af eksklusive, europæiske garner og er naturligvis certificeret OEKO-TEX® STANDARD 100. Stoffet har en rustik vævning med luksuriøs blødhed og en smuk og tydelig struktur med diskret farvespil – perfekt til at skabe et blødt og taktilt udtryk i din indretning.

Specifikationer

Materiale: Polycarbamid 47% / Bomuld 20% / Polyester 13% / Viskose 11% / Hør 9%

Martindale: 60.000

Lysægthed: 5

Pilling: 4

Oprindelsesland: Italien

Sira har en smuk og levende struktur med et rustikt udtryk, og er for dig, der vil have et naturligt, blødt og beroligende møbelstof. Vævet i Italien af 100% genanvendt bomuld, hos en producent der udelukkende bruger sol- og vindenergi på fabrikken.

Specifikationer

Materiale: 100% genanvendt bomuld

Martindale: 60.000

Lysægthed: 4-5

Pilling: 3-4

Oprindelsesland: Italien

Pure er et smukt og uimodståeligt blødt møbelstof vævet i Spanien i europæisk hør og bomuld. De naturlige garner giver et fint farvespil og en levende struktur. Et stof til dig, der vil have et helt naturligt udtryk og følelse – certificeret med OEKO-TEX® STANDARD 100-certificering, der sikrer, at stoffet er helt fri for skadelig kemi.

Specifikationer

Materiale: 60% bomuld / 40% hør

Martindale: 24.000

Lysægthed: 5-6

Pilling 4-5

Oprindelsesland: Spanien

Monza er en blød og ulden bouclé med en smuk og levende struktur. Certificeret OEKO-TEX® STANDARD 100 og vævet i Italien med en utrolig høj slidstyrke i en blanding af uld, bomuld, viskose og syntetiske fibre, der sikrer farve og holdbarhed – år efter år.

Specifikationer

Materiale: 28% akryl / 24% bomuld / 20% viskose / 16% uld / 12% polyester

Martindale: 80.000

Lysægthed: 7

Pilling: 4

Oprindelsesland: Italien

Start altid med at imprægnere dit møbel. Her anbefaler vi vores plejeprodukter, der er udviklet, testet og godkendt til vores bomuld. Imprægnerer du dit møbel senere, er det vigtigt, du rengør det grundigt, før du anvender et plejeprodukt for første gang. Som tommelfingerregel holder et plejeprodukt ca. et halvt år, og vi anbefaler derfor, at du gentager imprægneringen et par gange årligt eller efter behov.

Bomuld består af naturfibre, der er mere følsomme over for lys og varme. Derfor er det en god idé, ikke at placere møblet i direkte sollys, da det risikerer at falme over tid. Lysere farver falmer mindre end mørke farver, og du skal derfor overveje farvevalg og placering nøje. Kig efter tallet for lysægthed, der fortæller, om stoffet kan tåle mere eller mindre lys. Jo højere tallet, jo bedre kan stoffet modstå lys og varme.

Er du i tvivl om, hvordan du bruger dit plejeprodukt, og hvor ofte du skal gentage plejen? Vi har udviklet forskellige how-to-plejevideoer, der sikkert og roligt leder dig igennem korrekt anvendelse af vores forskellige plejeprodukter. Se how-to-videoen om stof nedenfor og bliv klogere på, hvordan du anvender dit plejeprodukt. Klik blot på play-knappen og læn dig tilbage.

Martindale, pilling og lysægthed

Martindale, pilling og lysægthed fortæller noget om et stofs holdbarhed. Vi bruger dem for at gøre det nemt for dig at gennemskue, hvilket møbelpolster, der passer til dig og dine behov.

Martindale

måler slidstyrken på et stof og strækker sig fra 10.000-120.000, hvor 120.000 er den højeste slidstyrke. Som hovedregel bør slidstyrken ved hård slitage ligge over 20.000, men ved dagligt brug er en slidstyrke på ned til 10.000 mere end nok. Slidstyrken på vores udvalgte stoffer varierer fra 20.000 og helt op til 120.000 martindale. Stoffer med en martindale over 80.000 egner sig til brug på offentlige steder, fx lufthavne, lobbyer eller lignende.

Pilling

er en betegnelse for de små stofkugler, der dannes i overfladen af et stof som resultat af friktion, og som giver stoffet et let nusset udtryk. Der vil altid være en naturlig pilling i starten, indtil de overskydende fibre er væk. Pilling vurderes ud fra en skala på 1-5, der indikerer risikoen for pilling, eller løse fibre. 5 er bedst, og vores møbelpolstre ligger altid på mindst 3.
Den hurtigste og billigste måde at fjerne pilling er ved at benytte en lille elektrisk barbermaskine, der er designet til formålet. En pilling-kam er også effektiv og kan afhjælpe i samme omfang som en barbermaskine.

Lysægthed

beskriver et betræks evne til at modstå sollys. Nylon og bomuld har som regel en lav lysægthed, imens uld, akryl og polyester har en højere lysægthed. Skalaen er en fordoblingsskala, der går fra 1-8, hvor 8 er højst og bedst. Jo højere lysægthed, jo bedre kan betrækket modstå sollys uden at tabe farven. Det er dog en god idé, at du som fingerregel holder møbler væk fra direkte sollys. Nogle betræk vil falme hurtigere end andre, indikeret ved lysægtheden. Vi anbefaler, at du ikke vælger et betræk med en lysægthed under 3. Syntetiske fibre har desuden en højere lysægthed end eksempelvis naturfibre.