Atle Tveit

Atle Tveit, Norge

For mig er godt design enkelt design. Det er intuitivt for alle, og det er smukkest, når man som bruger ikke skal tænke for meget over selve designet – det fungerer og ser samtidigt betagende ud.

Godt design er også æstetisk og funktionelt på samme tid, og netop det forsøger jeg at opfylde fra første idé til endelige design. For uden begge ting, vil designet ikke fungere. Derfor er æstetik og funktion ligeværdige, når man skal skabe noget, der er varigt. Når brugeren føler, at designet både tiltaler øjet og praktikken, resulterer det i et langvarigt partnerskab. Og dét er for mig godt design.