Says Who

Says Who, Danmark

Vi hedder Nikolaj og Kasper. Vi er Says Who Design. Vi kan godt lide at fortælle historier med vores produkter. Historier, der tilfører brugeroplevelsen karakter og relevans. Vi elsker det enkle, gennemtænkte og maskuline design. Et råt look, hvor der stadig er kælet for detaljerne. Vi bestræber os altid på at give produktet en personlighed. Noget kant eller en detalje, der definerer dets funktion, stil eller udtryk.

Godt design er funktionelt. Det skiller sig ud og fortæller en historie. Det efterlader et varigt indtryk, der beriger vores liv på måder, vi slet ikke havde forestillet os. Når design er bedst, beriger det vores hverdag på flere planer.