Thomas Brido Petersen

Thomas Brido Petersen, Danmark

Den danske designer, Thomas Brido Petersen, er designer ud fra en medfødt undren. En undren og en skabelsestrang ud over det sædvanlige. Hans designproces drives af spontanitet og lyst, og han skaber ikke nye designs på foranledning af andre. I stedet er det en indre nysgerrighed og udgangspunktet i egne behov, der formgiver nye tanker og ideer. Tanker, han ikke kan lade blive ved netop tanker, men som skal væk fra tegnebrættet og formuleres til en prototype, han kan føle, mærke og studere.
Thomas Brido Petersens designs er derfor inspirerede af hans indre trang til at skabe, forny og forevige de kreative ideer, der spontant opstår. Et øjebliksbillede, der præsenteres i smukt designs, hvor spontanitet, behov og æstetik fusionerer på en helt særlig måde.