Lustrous urban life

Lustrous urban life

Britt Lerhard Jakobsen, {{'2017-10-12T11:13:14.0000000+00:00' | momentDate:'MMM. D, YYYY'}}

Industrielle materialer flytter ind. Messing, krom, stål, beton og glas bringer det rå, upolerede og industrielle look ind i boligindretningen. Inspirationen hentes blandt andet på værksteder og gør håndværk til en del af designet. Hårdtslående beton komplementerer fine, strukturerede og farvede glas, mens stål og krom for alvor inviterer maskinhåndværket indenfor. Vi leger med modsætninger og forsøder det hårde industrielle design med farvet glas, varmt lys og bløde former. 

Glas er ikke forbeholdt nips i vindueskarmen og på hylderne. Glasdesigns i kombination med sorte metaller giver dit hjem et industrielt look – glem alt om glasbordet på drengeværelset i 90’erne og tænk i stedet cool New Yorker lejligheder med rå murstensvægge og skyline view over Manhattan. Glas med struktur har den perfekte form til de rum, der skal ose af industriel luksus. Møbler af strukturerede glas er til dig, der mangler lidt roughness som modsætning til din bløde, voluminøse loungesofa, den minimalistisk lysegrå chaiselong eller det klassisk opdækkede spisebord.

Struktureret glas kaster et elegant lys over din stue. De nubrede teksturer giver et blødt skær til den hårde glasoverflade, der ellers er materialets kendetegn. Hænger du en glaslampe op, bestemmer du selv lampens hårdhed afhængig af pæren, du sætter i. Det kolde lys givet et blåligt skær, som komplementerer dit rums industrialisering, mens et varmere, mere gulligt lys står perfekt til hjertelige hjem. 

Glas installationer skaber et skarpt look i dine vindueskarme og på dine hylder. Farvet glas kan lidt ekstra. Pastelfarvede glasvaser står godt til tung keramik, mens det røgfarvede sender tankerne tilbage til 70’erens hjertevarme og rummelige dagligstuer. Det farvede glas skaber et stilfuldt grundlag for dine små installationer og gør det særligt godt på opsatser sammen med messing, på din massive skænk eller som en dekorativ udsmykning i entreen. 

Velvet is (still) the new black

A touch of black