Inspirerende omgivelser

Vi elsker at skabe smukke omgivelser. Omgivelser, der er designet til at inspirere personlig udvikling, alt imens kreativitet udforskes og udfoldes på fleksibel vis. Hvor nye perspektiver kan finde ståsted, og hvor der er plads til at stå sammen og udfordre normer og rutine. Vores arbejdsliv bliver mere flydende, i takt med at verden forandres og teknologien giver os nye, bedre muligheder for at mødes og samarbejde. Alt imens vi søger friheden i at lade nysgerrigheden drive os.

 

 

 

Derfor har vi redesignet vores hovedkontor i Aarhus, og med en tilføjelse af nye lokaler, er der skabt endnu mere plads til at udfolde kreative idéer. Vi har hjemme på Værkmestergade 11 og 13 i to smukke, historiske bygninger, der i 1800-tallet husede DSB’s centralværksted. Indretningen bærer derfor det fineste præg af bevarede elementer fra værkstederne, som eksempelvis de store, udvendige døre, som togene kørte igennem på skinner i trægulvet, der også stadig er at se.

 

Det kedelige arbejdsrum og de stramme hierarkier og strukturer er fortid. Tiden er kommet til ’New ways of working’, hvor individualiteten og fællesskabet er i fokus. Vi prioriterer at dele inspiration fremfor information. Og vi stræber efter at skabe rum for kreativitet, hvor idéerne får lov at flyde i eget tempo, i omgivelser, vi trives i. Og vigtigst af alt, at skabe et rum, hvor vi både som mennesker, kollegaer og individer får taletid. Det er dét, vi hos Bolia kalder ’Power to the people’.

Foranderlighed spiller en stor rolle i det univers, vi navigerer i hver dag. I takt med at verden forandres, forandrer vi os, og derfor elsker vi at udfordre. At finde nye veje, potentialer og muligheder for at bryde vaner og stilstand, og for at blive bedre, gladere, klogere og mere bæredygtige. Vi kalder det stolt ’Always in Beta’.

 

Vi elsker at møde nye kollegaer, der deler vores passion og interesse for bæredygtigt, skandinavisk design. Vores arbejdsplads er på én og samme tid smuk, fleksibel, dynamisk og inspirerende, og her er plads til at være lige præcis den, du er. Og i takt med at vi ekspanderer, er der plads til at byde endnu flere velkommen i det foranderlige designunivers, vi kalder Bolia.

Kom med på vores rejse

 

Smukt og tidløst håndværk

Bolia Aalborg - En historisk lokation