Handelsbetingelser

0. Handelsbetingelser – Køb i butik

1. Køb & betaling

1.1. Betalingsmuligheder

Vi tager imod mange forskellige betalingsmetoder, og derfor kan du både betale med Dankort, Visa-Dankort, Visa, MasterCard, EuroCard, Maestro Debit, MobilePay og Bolia gavekort. I næsten alle vores butikker kan du også betale kontant.
Alle priser er opgivet inkl. moms i danske kroner.

Ved bestilling af varer trækkes det fulde beløb ved kortbetaling.

2. Levering & afhentning

2.1. Levering af dine nye møbler

Inden leveringstidspunktet, som fremgår af din ordrebekræftelse, bør du sikre dig, at dine nye møbler kan passere døråbninger, trappeopgange mv. Alle mål er listet på Bolia.com, samt på din ordrebekræftelse. Kan et møbel ikke komme ind, kan du vælge at kvittere for levering på stedet, eller bede fragtmændene tage møblet retur. Sendes møblet retur betragtes det som annullering af købet. Du vil skulle betale for levering og et gebyr på op til 25% af varens pris. 
Bemærk, at fragtmanden af sikkerhedshensyn ikke må tage sine sko af under leveringen. Derfor anbefaler vi dig til at dække gulve med et underlag, der gerne må blive beskidt.
Der vil altid være 2 mand i bilen ved levering af ordrer over 30 kg. Ved levering vil de bære dine nye møbler ind i det først mulige rum i dit hjem. 
Vi gør opmærksom på, at hvis fragtmændene må køre forgæves med leveringen, vil møblerne blive taget med retur til det nærmeste afhentningssted/Bolia Pick-up point. Herfra kan du afhente møblerne efter aftale, eller du kan bestille en ny levering. Pengene for den forgæves levering returneres ikke. 

Det er desværre ikke muligt at få et helt præcist leveringstidspunkt inden for det angivne tidsrum på dagen, da alle ordrer leveres af forskellige fragtbiler. Ligeledes er det heller ikke muligt at ringe direkte til den pågældende fragtmand. Derfor er det en god idé at oplyse dit mobilnummer, så vi kan sende dig en SMS og ringe til dig inden levering. Har du oplyst dit mobilnummer, vil du modtage en SMS fra os et døgn før dine møbler er klar til levering, og på leveringsdagen vil fragtmanden ringe eller skrive til dig ca. en halv time før ankomst til adressen. 
Vi leverer desværre ikke til øer uden broforbindelse til fastlandet.
Det er en god idé at folde emballagen indtil du har besluttet dig endeligt.

2.2. Levering af accessories/ekspresvarer

Vi tilbyder levering til dit hjem, eller anden angivet, ønsket adresse. Vi kalder det ekspreslevering, og når du bestiller ekspresvarer leveres disse med GLS i løbet af 2-7 hverdage afhængigt af, hvor i verden, du bor. 
Placerer du en ordre med både ekspresvarer og større, bestillingsvarer møbler, leverer vi disse to separat, da bestillingsvarer har en længere leveringstid end ekspresvarer. Det betyder ikke, at du skal vente længere på dine ekspresvarer, men at de leveres så hurtigt som muligt, og senest inden for 7 hverdage.

2.3. Afhentning af dine nye møbler 

Når du henter dine nye møbler på et pick-up point, skal du medbringe din ordrebekræftelse samt gyldig legitimation. Henter du ikke selv dine designs, skal personen, som afhenter, medbringe en fuldmagt, egen legitimation samt ordrebekræftelsen. Vi anbefaler, at du kommer til afhentningsstedet senest 15. minutter før lukketid. 
Vi gør også opmærksom på, at vores ansatte på vores pick-up points ikke har mulighed for at hjælpe med læsning af møbler, og derfor anbefaler vi, at du ikke kommer alene ved afhentning af større møbler.

2.4. Modtagelse af dine møbler

Når du modtager dine nye møbler, er det vigtigt, at du tjekker, at det er de rette møbler, du har fået leveret eller afhentet, samt se efter om der er synlige skader på emballagen eller møblet. Er alt som forventet skal du kvittere for modtagelse/afhentningen. Hvis emballagen er beskadiget, eller bærer andre synlige tegn på defekt, kan du på fragtbrevet nøjes med at kvittere for modtagelse med forbehold for eventuelle skader på indholdet, eller undlade at modtage møblet og bede fragtmanden tage det med retur igen.
Hvis et design viser sig at være beskadiget eller defekt efter udpakning, kan du læse mere om, hvordan dette skal håndteres under overskriften ”Vi giver 10 års garanti".
Enkelte Bolia sofaer har et transportstof monteret i bunden af sofaen, og dette stof er udelukkende for at beskytte sofaen mod støv under transporten. Det tynde stof kan let gå i stykker, hvilket er helt uden betydning, og det har ingen praktisk funktion. Dette vil altså ikke beskadige sofaen og betragtes derfor ikke som en reklamation.

3. Returnering/annullering af ordre

3.1. Hos Bolia har du mulighed for at returnere dine varer.

Når du køber standardvarer i vores fysiske butikker – f.eks. lamper og andet tilbehør – yder vi 30 dages retur- og ombytningsret.
Det er en betingelse for udnyttelse af retur- og ombytningsretten, at varen er ny og ubrugt og tilbageleveres i original emballage. Du skal selv returnere varen til os.
Annullering af ordre – møbler fremstillet efter dit eget valg.
Ønsker du at annullere eller ændre din ordre, som er fremstillet efter dine valg af farver og materialer mv. er følgende gældende:
Op til 4 dage efter din bestilling kan du annullere eller ændre din ordre uden omkostninger. Der går nemlig 4 dage fra bestilling til vi igangsætter produktionen.
Skulle du efter de 4 dage ønske at annullere dit køb, vil det koste dig et beløb svarende til vores tab, dog højest 25% på varens pris. Dette skyldes, at varen er sat i produktion, og vi er derfor nødsaget til at sælge varen via vores outlet til nedsat pris.
Hvis du ønsker at annullere din ordre efter, at du har modtaget dine møbler, kan du returnere møblerne til os indenfor 30 dage. Møblerne skal være ubrugt og i original emballage. Det vil også her koste dig et beløb svarende til vores tab, dog højest 25% af varens pris afhængigt af, hvilken pris vi kan sælge den til i vores outlet.                              

Du kontakter os enten på telefon 88 96 02 26 eller på kundeservice@bolia.com. Du finder vores fortrydelsesformular på www.bolia.com. Vi fremsender derefter en returseddel, som skal følge designet ved returnering på vores pick-up point – adresse og åbningstider vil fremgå af retursedlen. Det er desværre ikke muligt at returnere et design uden en returseddel.
Ved returnering bedes du placere produktet i sin originale emballage og derefter pakke det forsvarligt ind i korrekt fragtemballage. Undgå at påklistre mærkater eller skrive direkte på salgsemballagen, men er det nødvendigt, skal det gøres på fragtemballagen. Det er dit eget ansvar at returnere designet til nærmeste pick-up point, hvis du har fået dit design leveret med fragtmand eller på et pick-up point. Du skal være opmærksom på at der kan forekomme fragtomkostninger. Det er dit ansvar, at designet kommer frem til os i ubrugt stand. Er designet ikke ubrugt, kan der blive fratrukket et beløb svarende til forringelsen i salgsprisen. 
Alle omkostninger vil som udgangspunkt blive afregnet til dig på samme måde som designet oprindeligt er blevet betalt – vi skynder os alt, vi kan, for at returnere din penge, men i enkelte tilfælde kan der gå op til 14 dage
Designs som er købt og afhentet i en Bolia-butik kan returneres i alle Bolia-butikker i samme land, som de er købt i. Det er vigtigt, at du medbringer enten ordrebekræftelse/faktura/kvittering for dit design. På den måde kan vi hurtigt finde dit ordrenummer, og bytte det eller returnere pengene til dig. Hvis designet er givet til dig som en gave, beder vi dig også medbringe ordrenummer eller kvittering, hvis du har det. Har designet et byttemærke med et ordrenummer er dette helt fint til ombytning eller returnering af pengene.

4. Reklamation

4.1. Produktreklamation

Hvis du har været så uheldig at få en mangelfuld vare, beder vi dig udfylde vores reklamationsformular
Når vi har modtaget din reklamation, vil vi behandle den hurtigst muligt jf. købeloven. Ud fra dine billeder vil vi vurdere, om reklamationen er baseret på en produktions- eller materialefejl, eller om den evt. skyldes almindelig slitage.
Vurderer vi, at reklamationen er berettiget, vil vi typisk kunne afhjælpe manglen ved levering af erstatningsdele, reparation eller ombytning.

Er garantien på produktet udløbet, eller har du ved et uheld selv beskadiget dit Bolia-møbel, er du naturligvis også velkommen til at kontakte kundeservice, og vi vil forsøge at afhjælpe problemet til den lavest mulige omkostning for dig.
Der er monteret et stykke transportstof i bunden af nogle Bolia-sofaer. Dette stof har udelukkende til hensigt at beskytte sofaen mod støv under transport. Stoffet kan let gå i stykker, men dette er helt uden betydning, da det ikke har nogen praktisk funktion. Det vil ikke beskadige sofaen og betragtes derfor ikke som en reklamation.
Hvis du mod forventning ikke er enig i vores vurdering af din reklamation, har du andre muligheder. Blandt andet kan du indgive din klage til Center for Klageløsning. Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus

Eller benytte dig af ODR, Online Dispute Resolution, som er en tværgående europæisk klageportal.
Har du yderligere spørgsmål vedrørende en reklamation, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til os - du kontakter os enten på telefon 88 96 02 26 eller på kundeservice@bolia.com.

5. Garanti & service

5.1. Bolias gavekort

Gavekort udstedt hos Bolia kan anvendes i alle lande, hvor vi har butikker. Kontakt os i kundeservice, hvis det er nødvendigt at ændre valuta.
Et gavekort til Bolia er et ihændehaverbevis, og er altså uden personlig identifikation. Det betyder, at hvis du er så uheldig at miste dit gavekort uanset årsag, kan det ikke spærres eller erstattes. Bolia kan ikke identificere ejeren af kortet, så pas godt på dit gavekort og husk altid at sløre eventuelle detaljer, hvis du fremviser det på sociale medier eller lignende steder.

5.2. Bolias prissikkerhed

Hos Bolia har vi prissikkerhed. Det betyder, at hvis du har bestilt et Bolia-design, og mod forventning finder et identisk produkt hos os til kampagnepris inden for 30 dage efter, du har købt din vare, skal du kontakte os i kundeservice. Herefter vil du modtage et gavekort på differencen.
- Prissikkerheden er kun gyldig i det land, hvor varen er købt
- Prissikkerheden omfatter ikke Bolias outlet-varer, eller nedsatte udstillingsmodeller i butikkerne 
- Prissikkerheden gælder i 30 dage, efter du har bestilt din vare
- For at gøre krav på prissikkerheden skal du kontakte os i kundeservice i den periode, hvor din bestilte vare er til kampagnepris
- Når du kontakter os, skal du vedlægge dokumentation i form af faktura/kvittering eller ordrenummer for din bestilte vare
- Differencen mellem købsprisen og en evt. kampagnepris refunderes på et Bolia-gavekort 
- Gavekortet fremsendes på e-mail senest 30 dage efter, at du har fået leveret din nye vare, og gavekortet er gyldigt i et år

5.3. Vi giver 10 års garanti

Hos Bolia ved vi at gode materialer kombineret med ægte håndværk, resulterer i kvalitet og slidstærke møbler. Derfor giver vi altid 10 års garanti på alle vores designs. Alt hvad vi gør, gør vi ordentligt, så vores garanti gælder hele vores kollektion og dækker fra du modtager dit design. Garantien omfatter eventuelle funktions-, materiale- og fabrikationsfejl på de designs, du køber hos Bolia til privat brug.
Hvis du har købt designs via vores Online Outlet eller udstillingsmøbler i en af vores butikker, gælder garantien også, dog ikke for eventuelle mangler, skader eller slitage, som de er solgt med.
Har du brug for at reklamere, skal du kontakte kundeservice på kundeservice@bolia.com, eller udfylde vores online formular på Bolia.com. For at reducere reklamationsbehandlingstiden skal du medsende dit ordrenummer, billeder af den eventuelle funktions-, materiale – eller fabrikationsfejl sammen med en kort beskrivelse heraf. Jo hurtigere du kontakter os, jo hurtigere kan vi hjælpe dig. 
Hvis vi beslutter, at outletvaren er dækket af garantien på grund af en skade/mangel, tilbyder vi først og fremmest gavekort, der stemmer overens med skaden/manglen. Vi kan også tilbyde handyman/reservedele, hvis udgiften hertil kan forsvares økonomisk. Hvis dette ikke ønskes, kan varen uden ekstra omkostninger returneres til vores afhentningssted. Bemærk, at hvis outletvaren er transporteret til et andet marked, er det dit eget ansvar at returnere den til det marked du købte varen. Da outletvarer er unikke, har vi som udgangspunkt ikke mulighed for at tilbyde en erstatningsvare.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os i kundeservice på 88 96 02 26.

5.4. Designmøbler til privat brug

Alle Bolia møbler er designet og produceret til privat brug og overholder al lovgivning overfor private forbrugere. Den normale produktgaranti finder således ikke anvendelse overfor erhvervsmæssigt brug. 

0. Handelsbetingelser - Online køb

1. Køb & betaling

1.1. Betalingsmuligheder

Vi tager imod mange forskellige betalingsmetoder, og derfor kan du både betale med Dankort, Visa-Dankort, Visa, MasterCard, EuroCard, Maestro Debit, MobilePay og Bolia gavekort.
Alle priser er opgivet inkl. moms i danske kroner.

Ved bestilling af varer trækkes det fulde beløb ved kortbetaling.

2. Levering & afhentning

2.1. Levering af dine nye møbler

Inden levering, som fremgår af ordrebekræftelse, bør du sikre dig, at dine nye møbler kan passere døråbninger, trappeopgange mv. Alle mål er listet på Bolia.com, samt på din ordrebekræftelse. Kan et møbel ikke komme ind, kan du vælge at kvittere for levering på stedet, eller bede fragtmændene tage møblet retur. Vælger du det sidste, regnes dette som en forgæves levering.
Bemærk, at fragtmanden af sikkerhedshensyn ikke må tage sine sko af under leveringen. Derfor anbefaler vi dig til at dække gulve med et underlag, der gerne må blive beskidt.
Der vil altid være 2 mand i bilen ved levering af ordrer over 30 kg. Ved levering vil de bære dine nye møbler ind i det først mulige rum i dit hjem. Vi gør opmærksom på, at hvis fragtmændene må køre forgæves med leveringen, vil møblerne blive taget med retur til det nærmeste afhentningssted/Bolia pick-up point. Herfra kan du afhente møblerne efter aftale, eller du kan bestille en ny levering. Pengene for den forgæves levering returneres ikke.
Det er desværre ikke muligt at få et helt præcist leveringstidspunkt inden for det angivne tidsrum på dagen, da alle ordrer leveres af forskellige fragtbiler. Ligeledes er det heller ikke muligt at ringe direkte til den pågældende fragtmand. Derfor er det en god idé at oplyse dit mobilnummer, så vi kan sende dig en SMS og ringe til dig inden levering. Har du oplyst dit mobilnummer, vil du modtage en SMS fra os et døgn før dine møbler er klar til levering, og på leveringsdagen vil fragtmanden ringe eller skrive til dig ca. en halv time før ankomst til adressen.
Vi leverer desværre ikke til øer uden broforbindelse til fastlandet.
Det er en god idé at folde emballagen indtil du har besluttet dig endeligt.

2.2. Levering af accessories/ekspresvarer

Vi tilbyder levering til dit hjem, eller anden angivet, ønsket adresse. Vi kalder det ekspreslevering, og når du bestiller ekspresvarer på Bolia.com leveres disse med GLS i løbet af 2-7 hverdage afhængigt af, hvor i verden, du bor.
Placerer du en ordre med både ekspresvarer og større, bestillingsvarer møbler, leverer vi disse to separat, da bestillingsvarer har en længere leveringstid end ekspresvarer. Det betyder ikke, at du skal vente længere på dine ekspresvarer, men at de leveres så hurtigt som muligt, og senest inden for 7 hverdage. Vi tager forbehold for udsolgte designs.

2.3. Afhentning af dine nye møbler

Når du henter dine nye møbler på et pick-up point, skal du medbringe din ordrebekræftelse samt gyldig legitimation. Henter du ikke selv dine designs, skal personen, som afhenter, medbringe en fuldmagt, egen legitimation samt ordrebekræftelsen. Vi anbefaler, at du kommer til afhentningsstedet senest 15 minutter før lukketid.
Vi gør også opmærksom på, at vores ansatte på vores pick-up points ikke har mulighed for at hjælpe med læsning af møbler, og derfor anbefaler vi, at du ikke kommer alene ved afhentning af større møbler.

2.4. Modtagelse af dine møbler

Når du modtager dine nye møbler, er det vigtigt, at du tjekker, at det er de rette møbler, du har fået leveret eller afhentet, samt se efter om der er synlige skader på emballagen eller møblet. Er alt som forventet skal du kvittere for modtagelse/afhentningen. Hvis emballagen er beskadiget, eller bærer andre synlige tegn på defekt, kan du på fragtbrevet nøjes med at kvittere for modtagelse med forbehold for eventuelle skader på indholdet, eller undlade at modtage møblet og bede fragtmanden tage det med retur igen.
Hvis et design viser sig at være beskadiget eller defekt efter udpakning, kan du læse mere om, hvordan dette skal håndteres under overskriften ”Vi giver 10 års garanti".
Enkelte Bolia sofaer har et transportstof monteret i bunden af sofaen, og dette stof er udelukkende for at beskytte sofaen mod støv under transporten. Det tynde stof kan let gå i stykker, hvilket er helt uden betydning, og det har ingen praktisk funktion. Dette vil altså ikke beskadige sofaen og betragtes derfor ikke som en reklamation.

3. Returnering & fortrydelse

3.1. Fortrydelsesret

Lever dit Bolia-design f.eks. ikke op til dine forventninger, kan du fortryde og returnere varen indtil 30 dage efter den dag, du modtog designet.
Har du købt flere varer i en ordre, kan du vælge at fortryde købet af nogle eller alle varer. Se om tilbagebetaling af leveringsomkostninger ved fortrydelse nedenfor.
Du kan orientere os om din fortrydelse enten på telefon 88 96 02 26 eller på kundeservice@bolia.com.
Du kan også benytte denne fortrydelsesformular men det er ikke et krav.
Vi fremsender derefter en returseddel, som skal følge designet ved returnering på vores pick-up point – adresse og åbningstider vil fremgå af retursedlen. Det er desværre ikke muligt at returnere et design uden en returseddel.

Bemærk venligst at 30 dages returret gælder ikke på special bestillinger og reservedele.

Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den uden samtidig at give besked om, at du fortryder.
Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen på 30 dage er udløbet. Varen skal også returneres til os inden 30 dage efter, at du har modtaget varen. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 30 dage.
Hvis fortrydelsesfristen og fristen for at tilbagesende varen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

Ved returnering bedes du placere produktet i sin originale emballage og derefter pakke det forsvarligt ind i korrekt fragtemballage. Undgå at påklistre mærkater eller skrive direkte på salgsemballagen, men er det nødvendigt, skal det gøres på fragtemballagen.
Du skal returnere designet til nærmeste pick-up point. Du afholder selv udgifterne i forbindelse med tilbageleveringen. Udgifterne forventes højst at beløbe sig til ca. 800 kr., når der er tale om større genstande som f.eks. møbler, der ikke kan returneres med almindelig post. Prisen afhænger selvfølgelig af afstand til nærmeste pick-up point samt varens vægt og størrelse.
Det er også dit ansvar, at designet kommer frem til os i samme stand, som da du modtog den. Du hæfter kun for en eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde de fungerer på. Er designets værdi forringet som følge af din brug af det, kan der blive fratrukket et beløb svarende til forringelsen i købesummen.
Hvis du fortryder dit køb, tilbagebetaler vi alle betalinger modtaget fra dig herunder leveringsomkostninger. Fortryder du kun en del af et køb, tilbagebetales leveringsomkostningerne dog ikke. Tilbagebetalingen bliver gennemført med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har givet besked om andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget designet retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

3.2. Returnering af designs købt med ekspreslevering

Ved returnering af ekspresvarer købt online, hvor der medfølger returlabel, skal vedlagte returlabel bruges.
Hvis label ikke anvendes afholder du selv udgiften for at returnere.
Leveringsomkostninger returneres kun ved fortrydelse og returnering af den samlede ordre.

4. Reklamation

4.1. Produktreklamation

Hvis du har været så uheldig at få en mangelfuld vare, beder vi dig udfylde vores reklamationsformular.
Når vi har modtaget din reklamation, vil vi behandle den hurtigst muligt jf. købeloven. Ud fra dine billeder vil vi vurdere, om reklamationen er baseret på en produktions- eller materialefejl, eller om den evt. skyldes almindelig slitage.
Vurderer vi, at reklamationen er berettiget, vil vi typisk kunne afhjælpe manglen ved levering af erstatningsdele, reparation eller ombytning.

Er garantien på produktet udløbet, eller har du ved et uheld selv beskadiget dit Bolia-møbel, er du naturligvis også velkommen til at kontakte kundeservice, og vi vil forsøge at afhjælpe problemet til den lavest mulige omkostning for dig.
Der er monteret et stykke transportstof i bunden af nogle Bolia-sofaer. Dette stof har udelukkende til hensigt at beskytte sofaen mod støv under transport. Stoffet kan let gå i stykker, men dette er helt uden betydning, da det ikke har nogen praktisk funktion. Det vil ikke beskadige sofaen og betragtes derfor ikke som en reklamation.
Hvis du mod forventning ikke er enig i vores vurdering af din reklamation, har du andre muligheder. Blandt andet kan du indgive din klage til Center for Klageløsning. Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus. 

Eller benytte dig af ODR, Online Dispute Resolution, som er en tværgående europæisk klageportal.
Har du yderligere spørgsmål vedrørende en reklamation, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til os - du kontakter os enten på telefon 88 96 02 26 eller på kundeservice@bolia.com.

5. Garanti & service

5.1. Bolias gavekort

Et gavekort til Bolia er et ihændehaverbevis, og er altså uden personlig identifikation. Det betyder, at hvis du er så uheldig at miste dit gavekort uanset årsag, kan det ikke spærres eller erstattes. Bolia kan ikke identificere ejeren af kortet, så pas godt på dit gavekort og husk altid at sløre eventuelle detaljer, hvis du fremviser det på sociale medier eller lignende steder.

5.2. Bolias prissikkerhed

Hos Bolia har vi prissikkerhed. Det betyder, at hvis du har bestilt et Bolia-design og mod forventning finder et identisk produkt hos os til kampagnepris inden for 30 dage efter, du har købt dit design, skal du kontakte os i kundeservice. Herefter vil du modtage et gavekort på differencen.