Oplev vores materialer

Når vi omhyggeligt udvælger de materialer, vi bruger til at skabe vores designs, inspireres vi af den natur, der omgiver os, og de smukke, evigt skiftende årstider. De smukke naturlige teksturer, de blide farver, de rolige stemninger og de billedskønne landskaber.

FSC®-certificeret træ

Vi elsker naturlige og levende materialer som massivt træ og finér – eg, valnød og ask – med smukke referencer til vores skandinaviske designarv. Og naturligvis er alt træ, vi bruger FSC®-certificeret, for at sikre en nænsom skovdrift, med gode arbejdsforhold for skovarbejderne og hvor biodiversiteten sikres.

Findes der noget mere beroligende end taktile stoffer? Bouclé, newzealandsk uld, hør, velour, fløjl eller tekstiler skabt af genanvendte materialer. Uanset hvad du foretrækker, kan du være helt sikker på, at hvert eneste stof er meget slidstærkt og af den fineste kvalitet. Nogle stoffer er endda certificeret med EU Ecolabel, hvilket gør dem til et mere miljøvenligt valg.

Oplev vores taktile stoffer

    • Naturligt og sporbart læder

      Læder er et naturmateriale, der forandrer sig og patinerer smukt over tid. Og hvert eneste stykke er helt unikt. Alt læder, vi bruger, er fra Europa, hvilket ikke alene sikrer, at læderet er af den bedste kvalitet, men også at det udelukkende kommer fra områder, hvor der er lovgivning, der sikrer dyrevelfærd. Vores producenter kvalitetskontrollerer læderet minutiøst, for at sikre både ensartethed og kvalitet. Derudover er både Sydney og Austin OEKO-TEX® LEATHER STANDARD-certificerede, hvilket sikrer, at de er helt sikre for menneskers sundhed.

    Marmor er en betagende smuk natursten, der dannes i bjergklipper over millioner af år. Og alt efter stedets unikke sammensætning dannes forskellige marmortyper, med enestående mønstre og farver. Ikke to stykker er ens, og derfor vil hvert eneste møbel i marmor være helt unikt.

    Travertin er en unik natursten med et smukt og drømmende udtryk. De rolige mønstre og farvetoner, inviterer ro og natur indenfor, og skaber sammen med træ og andre naturlige materialer rammerne for et lyst og sanseligt univers.

    Når man genanvender et materiale, giver man det nyt, smukt liv, i stedet for at lade det ende som affaldsprodukt. Og på samme tid tilføjes der ikke nye materialer til produktionen.

    Oplev alle genanvendte materialer

    Håndlavet keramik er smukt og holdbart, og tilføjer et unikt præg til dit interiør. Vi tilbyder stel i både taktilt stentøj og fint porcelæn – med forskellige æstetiske kvaliteter, der passer til ethvert middagsbord og hjem.

    Glas er et naturligt materiale, og er fra naturens hånd holdbart og nemt at vedligeholde. Vores forskellige glastyper strækker sig fra hærdet glas til mundblæst krystalglas, og hver type kan noget forskelligt.

    Beton har et roligt og stilrent udryk, der sender tankerne imod den moderne arkitekturs rene linjer og industriens rå æstetik. Et naturmateriale med enestående og smukke egenskaber, der består af kun cement, sand, sten og vand.

    Rustfrit stål er tidløst og skaber stram enkelhed og ro – klare indslag, enten poleret eller børstet, der fanger øjet. Stål er et smukt og hårdført materiale, der vil holde i generationer, og fås med forskellige overflader, der alle er nemme at vedligeholde.

    Oplev rustfrit stål

    Messing

    Messing er et elegant metal med en varm og smuk glød, der skaber små, magiske øjeblikke i din indretning. Vi bruger messingbelagt stål, for at opnå den samme høje styrke som rustfrit stål, men med messingens varme karakter og udtryk.

    Vi elsker at bruge naturlige indslag i varme naturmaterialer, som den klassiske franske flet, og den håndlavede og FSC®-certificerede papirsnor, Danish Cord, der har prydet ikoniske, skandinaviske designklassikere igennem næsten 100 år.

    Oplev papirsnor og fransk flet

    Vi er medlemmer af organisationen Care & Fair. Et initiativ, der blev grundlagt i 1994 for at støtte lokale vævere i særligt Indien og Nepal. For at sikre, at det traditionelle, årtusinder gamle håndværk lever videre, samtidigt med at der sikres ansvarlige arbejdsforhold og adgang til skolegang og lægehjælp for væverne og deres familier. Og alle vores håndvævede tæpper bærer således Care & Fair-mærket – foruden at være i den fineste, holdbare kvalitet.

    Uld er et varmende og beroligende, naturligt materiale, der er elastisk, modstandsdygtigt og holdbart. Selvfølgelig er alle vores stoffer certificerede i henhold til OEKO-TEX® STANDARD 100. Uld er desuden 100 % biologisk nedbrydeligt, og de naturlige fibre kan genanvendes.

    Dun og fjer

    Dun og fjer er det, der giver dig den indbydende komfort og naturlige holdbarhed i din sofa, stol eller puf. Alt vores dun og fjer er ansvarligt produceret, hvilket sikrer transparens, og garanterer at det kun kommer fra dyr, der er blevet humant behandlet. Ligeledes overholder det Standard EN 12935, der sætter krav til at materialet er forarbejdet under sanitære og hygiejniske forhold.

    Inviter naturen indenfor med tæpper og kurve i håndlavet jute og søgræs. Naturlige materialer, der er lige så smukke som de er holdbare – og 100% bionedbrydelige. Jute er et dekorativt materiale, der væves af de kraftige fibre fra juteplanten. Søgræs består af tørrede vandplanter, som efter høsten tørres i solen, og siden kan bruges til mange typer af vævning.

    Oplev designs i jute

    Finér laves af helt tynde skiver træ, skåret af træstammer, og bevarer de smukke, naturlige egenskaber ved massivt træ, i en mere ensartet, tynd og stabil form, der også kræver mindre råmateriale at producere.

    Laminat er et slidstærkt materiale med mange smukke muligheder, med en blød og behagelig overflade, der er holdbar og fleksibel. Vi bruger kun HPL laminat og FENIX NTM nanolaminat, skabt af italienske Arpa Industriale.

    Et smukt ritual

    Sollys, fugt, varme og tid påvirker konstant de naturlige materialer, der omgiver os. Når du løbende holder øje med, og mærker på, dine møblers overflader, farver og udtryk, vil du opleve sanseligheden i at udføre et plejeritual, og at genopdage hvert materiales unikke, iboende egenskaber – igen og igen.

    For os er kvalitet ikke kun et spørgsmål om de rette certificeringer. Kvalitet er også at skabe noget, der holder, og vi har derfor udviklet vores egen serie af plejeprodukter, så du kan forlænge levetiden på dit møbel. Find simple plejekits til netop dit materiale, og giv det løbende lidt kærlighed.

    Vi bruger kun holdbare kvalitetsmaterialer, og hvert et design er designet og skabt til at holde. Derfor giver vi dig, naturligvis, 10 års garanti på hvert eneste design i vores kollektion.