Hvilken sofa skal du vælge?

Hvilken sofa skal du vælge?

Sofaen er stuens midtpunkt, hverdagens omdrejningspunkt og weekendens samlingspunkt – år efter år. Men hvilken skal du vælge, hvis dit hjem er småt, skråt, stort eller smalt? Bliv klogere på de forskellige sofa-modeller, så din næste sofa bliver din sidste sofa.

 

Modulsofaen

Seriesøndage, aftener på langs og lave ryglæn perfekte til din tablet eller din kaffekop? De forskellige moduler kan kombineres på kryds og tværs, kan stå alene eller være en del af et større hele.

En 2-personers sofa er et klassisk valg, der ikke kræver så meget rum som f.eks. modulsofaen. En 2-personers fungerer alene eller som del i et møblement, hvor der skal være luft til både lænestole og en sofa. En 2-personers sofa er ideel til mindre hjem, hvor sofaen tjener flere formål end siddeplads.

 

Bor du i en studielejlighed, eller har du ofte ventede eller uventede gæster på besøg? Sovesofaen kombinerer det praktiske med det smukke og giver dig plads til spontanitet. Vores klassiske Scandinavia sofaserie fås som sovesofa og ejer verdens mest elegante og lette fold-ud-mekanisme, der kun kræver én rolig hånd.

Oplev verdens bedste sovesofa

Martindale, pilling og lysægthed

Når du shopper sofaer, vil du støde på disse tre ord, der alle henviser til en sofas holdbarhed. Bliv klogere på dem her, så du er bedre rustet, når du skal vælge betræk til din nye sofa.

Martindale

Martindale beskriver et møbelstofs slidstyrke og strækker sig på en skala fra 10.000-120.000. 10.000 er nok til dagligt brug, mens det i det offentlige rum kræver en martindale på 80.000 og højere.

Pilling

Pilling er en betegnelse for små stofkugler, der dannes i overfladen af et stof som resultat af friktion. Pilling vurderes ud fra en skala på 1-5, hvor 5 er bedst. I starten vil overskudsfibre løsrive sig, men dette er helt normalt, og fibrene kan fjernes med en særlig fnugfjerner.

Lysægthed

Lysægthed beskriver et stofs evne til at modstå sollys, og forskellige stoffer har forskellig lysægthed og tendens til at falme. Nylon og bomuld har som regel en lav lysægthed, imens uld, akryl og polyester har en højere. Lysægthed går fra 1-8, hvor 8 er bedst.

Uanset om du er til det enkle, det fyldige eller det praktiske, kan du selv vælge farve, fyld, ben og polster og skabe en sofa, der passer helt perfekt ind i dit hjem. Alle vores sofaer er desuden fremstillet af de bedste, bæredygtige materialer, så du får mange gode og smukke år i blødt selskab.

 

Heima x Bolia

Bolia mod nye højder