Inspireret af de skandinaviske årstider

Inspireret af de skandinaviske årstider

En beroligende duft af stille regn, der falder langsomt og blødt – forfriskende og ren, som en drømmende kulisse til en ny dags begyndelse. Med de foranderlige skandinaviske årstider som inspirationskilde, og naturens fine, taktile råmaterialer som udgangspunkt, er vores nye kollektion skabt, forfinet og skræddersyet. Af talentfulde designere fra hele verden, og dygtige håndværkere, der alle deler vores passion for naturlige materialer, bæredygtige løsninger og nyt skandinavisk design.

  

Hvert eneste design er skabt til at holde, i rene naturmaterialer og rolige nuancer, der lader både øje og sind finde ro. I alt lige fra solidt, FSC®-certificeret træ, bløde, taktile møbelstoffer, der er STANDARD 100 by OEKO-TEX certificerede til smuk, naturlig travertin og håndlavet papirflet.

Se kollektionen

  

  

Elton er en ny tilføjelse til vores familie af smukke, tidløse sofadesigns. Serien består af sofaer, puffer og en daybed, alle med en indvendig konstruktion og ramme i FSC®certificeret træ. En tidløs silhuet, der ikke kun understreger vores skandinaviske designarv, men også det omhyggelige håndværk, der har bragt sofaen til live. Elton er designet af den talentfulde designduo Glismand & Rüdiger, med holdbarhed og lang levetid som værende nogle af de vigtigste egenskaber. Ethvert komponent i designet kan udskiftes, hvis det med tiden findes nødvendigt, og dét kombineret med sofaens klassiske karakter, gør Elton til en potentiel livslang ledsager.

  

Designerne bag Haven, Steffensen & Würtz, har skabt en serie bestående af en sengeramme, en sengegavl og et spejl, ud fra et minimalistisk perspektiv, der sikrer et roligt udtryk. Serien er designet til at give soveværelset et diskret løft af ro, eksklusivitet og naturlig enkelhed, hvor du kan finde hvile og tilflugt fra hverdagens travlhed. Og tilsammen skaber de tre smukke designs et rum, hvor der er fokus på det rolige, det fredfyldte og det taktile.

  

  

  

Friedman reolsystemet er en intuitiv og fleksibel løsning, hvor æstetisk form og praktisk funktion går hånd i hånd, med et let og ukompliceret designsprog. Systemet er designet af den kreative Adam Friedman, med et ønske om at skabe en enkel opbevaringsløsning med en lang holdbarhed og en uovertruffen håndværksmæssig kvalitet. Og netop dét kendetegner i særdeleshed Friedman, mens den æstetiske formgivning lader det praktiske og det smukke gå hånd i hånd.

  

Vi arbejder sammen med et kollektion af dygtige designere fra hele verden – både de erfarne og veletablerede, men også de nye, spirende talenter i branchen. Og sammen med dem, arbejder vi år efter år på at skabe smukt design, og på at blive bedre og mere bæredygtige. Månedsvis forinden den nye kollektion er bragt til live, sender vi et designbrief ud, hvor vi skitserer hvilke nyfortolkninger af skandinavisk design, vi ønsker den skal favne. Og så er det op til dem at lade kreativiteten flyde, at udfolde gode idéer og opdage nye, bæredygtige løsninger.

  

Fortællende træværk i et smukt design

Form og funktion i smuk forening