Sådan giver du dit spisebord en naturlig styling

Sådan giver du dit spisebord en naturlig styling

Når man dækker bord, er der mange ting, man skal overveje – farveskema og -design, tallerkener, bestik og accessories. Brugen af afdæmpede farver, rene linjer og naturlige materialer er perfekt til enhver borddækning, og for os er en underspillet og naturlig skandinavisk styling altid et godt udgangspunkt, så her er nogle enkle tips og ideer, som vi vil dele med dig.

 

Vælg først dit yndlings tallerkensæt og matchende bestik. Sørg for at vælge service i lyse toner og i hvide og lyse farver, så du kan skabe en elegant skandinavisk følelse som vores Eclipse serie. Tilføj dine foretrukne glas, og placér dem en smule til højre – både vand- og vinglas. Placer kniv og gaffel til højre for at skabe en mere uformel borddækning, og hold udtrykket blødt og naturligt.

 

 

Det ældste, og heldigvis også det nemmeste trick i bogen for at få det til at ligne en million, er stofservietterne. For at skabe det naturlige, ubesværede udtryk folder du servietten halvt diagonalt og bliver ved med at folde, indtil der skabes én lang stribe, og afslut så ved at binde en løs knude. Træk i enderne, og læg den smukt på dine tallerkener. For at tilføje den lille ekstra skandinaviske følelse kan du dekorere den ved at placere et simpelt blad eller et strå for et blødt og elegant udtryk.

Drys lidt naturlige elementer som skaller, tørrede blomster, kunstneriske stykker træ eller sten på for at tilføje et strejf af den skandinaviske natur. Ethvert smukt spisebord fortjener naturligvis også en iøjnefaldende blomsterbuket. Blomster er et nemt redskab, når du hurtigt og nemt vil løfte stemningen i dit selskab. Lav en buket af vilde urter og grene for at fuldende din bløde skandinaviske borddækning, og så kan du ellers bare invitere naturen og alle andre over til middag.

 

 

Bolia Gent

DESCROIX