En sjælden ro
Hjem. Vores stille tilflugtssted og sjælerum. Et sted, hvor du kan lukke døren til den travle hverdag og fokusere på det, som giver dig ro og en følelse af velvære – både i krop og sind. Gå på opdagelse i et kurateret udvalg af designs, der understøtter en beroligende stemning, og få en helt særlig, meditativ oplevelse.
Designet af Steffensen & Würtz
Cana serien bringer elegance ind i ethvert soveværelse. Fås i en lang række versioner, der alle har en praktisk skuffe med front i den luftige franske flet, der karakteriserer serien.
Designet af kaschkasch
Til overnattende gæster eller den perfekte filmaften – Cosima modulsofa kommer nu også som sovesofa, som med et enkelt ryk forvandles til en seng i fuld størrelse.
Soft Collections hjemmesæt er elegant og luksuriøs komfort til hjemmebrug, skabt i en førsteklasses blanding af hør og bomuld, der er OEKO-TEX® STANDARD 100-certificeret af hensyn til dig og din familie. Sættet er stonewashed og er utroligt lækkert og blødt at røre ved.
Soft Collection kimonoen er skabt i en luksuriøs blanding af hør og bomuld af fineste kvalitet, certificeret i henhold til STANDARD 100 af OEKO-TEX® og dermed helt sikker for dig og din familie. Stoffet er stenvasket to gange for at give det den eksklusive, bløde fornemmelse.
Sovemasken fra The Soft Collection har et bindebånd, der sikrer en perfekt pasform, og blød frottébomuld på indersiden, der føles behagelig hele natten.
Designet af Meike Harde
Tag en dyb indånding, og nyd en revitaliserende pause. Lenya yogamåtte og tilbehør giver dig mulighed for at udvikle rolige ritualer i dit eget hjem – fremstillet af kork, hør og skum, lavet af 30% genanvendt polyethylen med et diskret farvespil og forskellige teksturer, der vil stimulere dine sanser. Smuk nok til ikke at blive gemt væk efter hver brug, og fuldendt med praktiske detaljer som håndtag og bæreremme.
Let og blødt at røre ved, men lavet af stærk og slidstærk kanvas af 100 % genanvendt bomuld. De meget rummelige Simbel-indkøbstasker kan foldes sammen – perfekte til hverdagens brug og til en weekendtur.
Milieu
Til vores butikker har vi fået udviklet en duft, der er med til at stimulere sanserne. En duft, som du har mulighed for at bringe ind i dit hjem. Milieu er sammensat af nøje udvalgte dufte, som middelhavslavendel, geranium blomst, sandeltræ, hvidt rav og krystal moskus.
Soft Collection Stofpunge
Føj et strejf af luksus til din hverdagsrutine med førsteklasses tilbehør fremstillet i hør og bomuld i bløde farvenuancer. Stofpungene i Soft Collection har plads til alle dine toiletsager og skønhedsprodukter. De er designede med funktionelle detaljer og en lynlås, der også kan bruges som strop.
Fordyb dig i meditative toner og tag en pause langt fra den travle verden omkring dig. I samarbejde med ambient-komponist Anders Rhedin, præsenterer vi en Mindful Sound Bath Session – en guidet meditation, som emmer af dybe klange og lette, beroligende lyde, som tager dig med ind i en verden af ro og frigørende fordybelse.
Den ultimative hverdagsluksus
Skab en luksuriøs spafølelse derhjemme, med smukke rutiner og stimulerende pauser i din hverdag. Aurora spaserien er fremstillet i Danmark, med nærende og aktive ingredienser og en blid duft med noter af forfriskende, skandinavisk havtorn. Alle i elegant og afdæmpet emballage, der skaber et eksklusivt udtryk i dit baderum. Serien består af sæber, cremer og body oils, lotions, salt scrubs, læbebalsam og mere, som alle er dermatologisk testet. Perfekt til selvforkælelse og velvære.
Designet af Studio Niruk
Tulip kurvene er vævet i 100% palmeblad og tilbyder smuk og enkel opbevaring i ethvert rum. Kurvene fås i flere størrelser, der har samme skulpturelle form og er tætvævede med en helt lukket overflade. Brug dem som elegante åbne kurve, eller tilføj det tilhørende låg.
Designer Emily Broom vandt Bolia Design Awards 2020 med Zen serien. Hendes inspiration var de japanske Zen-haver, der inviterer til fordybelse og en helt særlig følelse af ro. Og netop dét, er hensigten med Zen tæpperne, der med organisk formsprog og blød materialitet bringer et jordnært fundament ind i indretningen. Tæpperne er håndvævede i newzealandsk uld og bomuld, findes i flere størrelser, farvetoner og former.
Designet af Büro Famos
Plover serien er håndlavet i 100% blød uld eller lammeuld, strikket i et diskret mønster, der leder tankerne hen på de fine strukturer, som bølger efterlader på en sandstrand.
Designet af Meike Harde
Freda er en serie af varme uldplaider og puder vævet i nøje udvalgte garner af den fineste kvalitet. Plaiderne er vævet med et delikat mønster, hvor blødt kontrastmateriale skaber et subtilt farvespil i stoffet.
Inspireret af de beroligende farvetoner i den skandinaviske natur, og skabt i den blødeste bomuld og hør. Ethvert design i vores Soft Collection er certificeret i henhold til STANDARD 100 by OEKO-TEX®, hvilket er din garanti for, at de ikke indeholder skadelige stoffer. Dyk ned i de taktile designs og lad dig inspirere lige her.
Soft Collection i en smuk, ny farvetone
Med et enkelt udtryk, rene linjer og en
rolig farvepalet, er vores Soft Collection
en luksuriøs tilføjelse til din hverdag. Nu
introducerer vi en ny naturlig nuance til
serien – sand. Fremstillet af STANDARD
100 by OEKO-TEX®-certificeret hør og
bomuld. Sengesættet er stenvasket to
gange, hvilket giver tekstilet en helt
særlig blødhed.
Synk ned i bløde volumener
Sæt dagens anspændte travlhed på pause, og lad roen indfinde sig imens du synker ned i bløde, indbydende volumener. En rummelig loungesofa, med store moduler klædt i taktilt møbelstof som STANDARD 100 by OEKOTEX®-certificeret bouclé, danner den perfekte base for fordybelse og afslapning.
Boucléstof stimulerer sanserne, med sin karakteristiske overflade og inviterede blødhed. Vævet med en elegant teknik, hvor små løkker kombineres til at skabe den særlige tekstur og følelse. Opdag vores smukke udvalg, med Monza, Vilme og Memory møbelstoffer, der alle er certificerede efter STANDARD 100 by OEKOTEX®.