Nyt liv til brugte ressourcer
Vi prøver hele tiden på at inkludere nye, innovative genanvendte materialer, for at spare på naturens ressourcer. Når man genanvender et materiale, giver man det nyt liv i stedet for at lade det ende sit liv som affald og undgår at tilføje nye materialer til produktionen.
Det formstøbte sæde på vores Seed stole er udelukkende fremstillet af genanvendt plastik. Under støbeprocessen, hvor affaldsplast omsættes til støbt form, skabes der et diskret farvespil i plastikken, der gør hver en skal helt unik. En fin, visuel fortælling om materialets tilblivelse.
Genanvendt plast er nemt at holde smukt. Vi anbefaler at du aftørrer med en klud opvredet i rent vand eller med almindeligt universalrengøringsmiddel. Tør sæberester af med en klud. Brug aldrig skurepulver eller creme, da det kan mattere og ridse overfladen, og undgå rengøringsmidler med alkohol.
Revi er fremstillet af 100% genanvendt polyester med et smukt, varmt og indbydende udtryk. Et stof med ekstremt høj slidstyrke og en blød og behagelig overflade. Den fine bouclévævning giver en interessant og taktil struktur – og stoffet er naturligvis certificeret i henhold til OEKO-TEX® STANDARD 100.
Kan vaskes ved 30°.
Specifikationer:
Materiale: 100% genanvendt polyester
Martindale: 100.000
Lysægthed: 5
Pilling: 5
Oprindelsesland: Rumænien
Soil er et fladvævet stof med et naturligt udtryk og meget høj holdbarhed, fremstillet af 60% genanvendt plast – som brugte plastikflasker – og certificeret i henhold til OEKO-TEX® STANDARD 100. Den bløde, børstede finish giver et varmt og indbydende udtryk, og stoffet kan vaskes ved 30°.
Specifikationer:
Materiale: 60 % genanvendt polyethylen/40 % polyester
Martindale: 100.000
Lysægthed: 4-5
Pilling: 4
Oprindelsesland: Kina
Et smukt tekstureret stof med et unikt og diskret mønster af indvævede tråde i en taktil blanding af teksturer, tykkelse og farve. Det fine mønster opnås ved at bruge en jacquardvæv, der skaber et smukt og poetisk udseende med dybe farvetoner og et luksuriøst udtryk.
Specifikationer
Materiale: Genanvendt polyester 45% / Akryl 32% / Genanvendt pre-consumer-bomuld 10% / Polyester 7% / Uld 6%
Martindale: 35.000
Lysægthed: 5
Pilling: 4
Oprindelsesland: Rumænien
Freya er et elegant, groft vævet stof med masser af struktur, der giver et livligt spil. Stoffet er både klassisk og moderne og vil give dit hjem et blødt, naturligt og rustikt look.
Specifikationer
Materiale: Genanvendt polypropylen 41%/polyester 4%/genanvendt post-consumer 55% polyethylen
Martindale: 50.000
Lysægthed: 5
Pilling: 4
Oprindelsesland: Tyrkiet