Vores designfilosofi

Velkommen til en verden af nyt skandinavisk design, inspireret af den foranderlige natur der omgiver os. En kollektion tegnet af anerkendte designere fra hele verden og skabt i hånden af de dygtigste møbelsnedkere i kun de bedste, mest holdbare materialer. Tidløst design, der er skræddersyet til dig og skabt til at holde i generationer.

Udforsk vores verden af design i videoen nedenfor.

Fra de første skitser til det endelige produkt er hvert eneste design skabt til at holde. Fremstillet af de bedste og mest slidstærke naturmaterialer. Alt sammen designet til at skabe rolige, luksuriøse og smukke rum. Skræddersyet til dig og skabt til at holde i generationer.

10 års garanti

Ethvert nyt design begynder med et kreativt brief til vores designere, som derefter fortolker vores designdrømme i inspirerende skitser, produktidéer og prototyper. Og vigtigst af alt er den bæredygtige tankegang, som ligger bag udviklingen af ethvert nyt design, i form af materialevalg, konstruktion, komponentdesign og holdbarhed.

Designforslagene præsenteres, de fineste idéer udvælges, og skabelsen af det fysiske produkt begynder. En inspirerende proces, der sker i nært samarbejde med designeren bag og den udvalgte producent. Fra de første tanker til det endelige design går der omkring 18 måneder, hvor skitsen bliver nøje gennemtænkt, formgivet og til sidst bragt til live i vores butikker.

Inspireret af naturen

At designe ro

Alle materialer, farver, former og teksturer i vores kollektion er nøje koordinerede og kommer til udtryk gennem inspirerende moodboards. Udforsk de harmoniske kombinationer, og oplev de elementer, der vækker genklang i din sjæl og afspejler din personlige stil.

  

Fra vores første designskitser efterlever vi seks enkle men effektive principper: Repair, Reduce, Rethink, Recycle, Refuse og Reuse. De seks R’er er en væsentlig ingrediens i vores designbrief og i skabelsen af smukke, holdbare designs med lang levetid.

    • Skabt til at holde

      I skabelsen af vores nye kollektioner fokuserer vores designere på at forlænge levetiden for hvert produkt, og samtidig minimere klimaaftrykket ved at udtænke måder at bruge færre materialer og mindre energi til produktionen på. Vi overvejer, hvordan vi kan mindske affald og undgå emballagespild. Hvordan designet kan repareres og genanvendes. Hvordan vi kan gentænke dele og komponenter, så de kan udskiftes. For eksempel ved at introducere aftagelige betræk til mange af vores sofaserier – hvilket giver dig mulighed for at forny og opdatere din designsofa igen og igen.

      

    Mød vores designere
    Hvem er vi?