KÆRLIGHEDEN TIL MUSIK
Som musikelskere og kreative sjæle er vi altid på udkig efter nye og spændende måder at udtrykke os på og give kreativiteten frit spil. Vi inviterer anerkendte DJ’s til at tage os med på en musikalsk rejse i vores eksklusive BOLIA SOFA SESSIONS – en virtuel DJ-oplevelse, hvor du kan møde kunstnerne bag vores unikke mixes og nyde musikken hjemme hos dig selv.
Når du besøger din lokale BOLIA-butik, hører du også beats og toner, der er specielt designet til at komplementere det visuelle univers. Og selvfølgelig deler vi alle vores mixtapes og tracks med dig på Bolia.com, Spotify og SoundCloud.
Shiva lovele er en passioneret DJ, selektor og medstifter af musikkollektivet PREE. Hun elsker underrepræsenterede genrer og sammensætter cool og fængslende sæt, der spænder fra groovy Afrobeats og Amapiano til hiphop, Baile Funk, RnB, Neo Soul og melodic trap. Hun har optrådt sammen med internationale kunstnere ved store arrangementer som Distortion, Carpark Festival, CPHFW og Musik i Lejetsamt for brands som Timberland, Carhartt og PUMA. Shiva loveles mission er at tage lytterne med på en musikalsk rejse, der både udfordrer og inspirerer.
DJ John Vincent, også kendt som JVC, er en anerkendt københavnsk turntable-artist og producer. Han er opvokset i en filippinsk familie med musik i blodet, og han startede som B-Boy i 2000'erne, før han skiftede fokus og blev DJ. De seneste 15 år har han optrådt på klubber og festivaler og været på tur med både danske og internationale kunstnere. I 2022 udgav han sit debutalbum KASAMAmed globale kunstnere efterfulgt af en vinyludgave. Med rødder i hiphop og R&B tager JVC’s SOFA SESSIONS dig med på en gennemtænkt musikalsk rejse, udvalgt med dyb respekt for håndværket.
Vi er gået sammen med AlphaTheta – også kendt som Pioneer DJ, verdens førende brand inden for professionelt DJ-udstyr – for at skabe en eksklusiv møbelkollektion, der udvisker grænserne mellem den livlige klubscene og den rolige stemning derhjemme.