Et kreativt miljø

Et kreativt miljø

Hvert år inviterer vi dygtige DJ's til at dele deres lyd med os i et kreativt miljø, vi kalder Sofa Sessions. Konceptet tager udgangspunkt i en kreativ idé om at blande forskellige genrer, talenter og ekspertiser, og derfor finder de enkelte Sofa Sessions sted i en af vores populære sofaer. Til denne Sofa Session har vi inviteret SCHAARUP til at spille i en behagelig kulisse i form af vores Scandinavia Remix sofa. God fornøjelse.

 

SCHAARUP er en dygtig, energisk og dedikeret DJ med seks års erfaring bag mixerpulten. Hendes lyd og hjerte tilhører genrer som house, deep house og techno, og hun henter inspiration fra musikken og klubberne på Berlins undergrundsscene. 

SCHAARUP er ikke blot DJ, men også producer, og hun har udgivet et track på pladeselskabet Emotive Sounds samt lavet remixes af blandt andre Lucy Love, Mendoza og Penny Police. Hendes talent har bragt hende vidt omkring – fra barer, klubber, private fester og virksomhedsevents til festivaler, modeuger og nogle af de største scener inden for branchen. Hun føler sig dog allermest hjemme på Culture Box i det indre København, hvor hun ofte er at finde bag mixerpulten.

 

Ud over at være fordybet i sine DJ-sets har SCHAARUP også udviklet sit eget festkoncept, HOUSEFRAU, som hun turnerer rundt med på forskellige klubber og spillesteder. HOUSEFRAU hylder udelukkende kvindelige DJ's fra hele Europa, som har en forkærlighed for house og techno, for at sætte fokus på de kvindelige talenter inden for elektronisk musik.

Et kreativt samarbejde

Den erfarne lyd