Taktile teksturer

Taktile teksturer

Ethvert design i vores kollektion er inspireret af naturen. Den fine foranderlighed, de smukke farver og taktile overflader. En naturlig indretning skaber en rolig atmosfære, og en stemning, der giver plads til at sætte den travle hverdag på pause. Gå på opdagelse i vores møbelstoffer og design din drømmesofa i blød bouclé, sporbart læder eller slidstærke, genanvendte stoffer, i alle tænkelige nuancer og teksturer. Her kan du læse om de nyeste tilføjelser – Revi, Vilme og Soil.

  

  

Revi er fremstillet af 100% genbrugsmateriale, i en blanding af genanvendt polyester og recirkuleret plastaffald fra havet, søer og strande, som eksempelvis plastikflasker. Revi er et af vores mest bæredygtige møbelstoffer, skabt med et ønske om renere have verden over. Stoffet er slidstærkt med en blød taktilitet, en tydelig tekstur - og boucléen tilføjer et interessant udtryk til stoffet. Revi er, ligesom alle vores andre stoffer, certificeret i henhold til STANDARD 100 by OEKO-TEX®.

Vilme er et eksklusivt møbelstof fremstillet i Italien, i en blanding af slidstærk polyamid og naturlige fibre af hør, bomuld og viskose. Naturligvis certificeret efter STANDARD 100 by OEKO-TEX®. Stoffet har en rustik blødhed, hvor teksturen er et resultat af vævningen og de naturlige fibre. Vilme er fremstillet hos en producent med fokus på bæredygtige processer, der bruger solenergi til 40% af deres produktion.

  

Soil er et fladvævet, blødt stof, som er fremstillet af 60% genanvendte flasker og certificeret i henhold til STANDARD 100 by OEKO-TEX®. Et slidstærkt og holdbart stof med holdbar kvalitet. Soils bløde udtryk og følelse vil kun understreges over tid, hvor en diskret, ulden patina vil opstå. Det uldne look og blødhed skyldes overfladens finish og indfarvning samt børstningen, der skaber den karakteristiske taktilitet, som gør Soil til et særligt luksuriøst møbelstof. Det uldne, bløde look kan med tiden resultere i pilling, som du selv kan fjerne efter behov.

  

Gode materialer skaber møbler, der holder, og med den rette mængde kærlighed, pleje og rengøring kan du forlænge levetiden markant på dine designs. Forskellige stoftyper kræver forskellig pleje og rengøring, og til netop det formål, har vi lavet et samlet overblik.

Læs om stofpleje her

  

Et blik bag kulissen – den nye kollektion

Fortællende træværk i et smukt design