Organisk luksus
Med sin luksuriøse overflade og inviterende blødhed, stimulerer boucléstof sanserne. Vævet med en elegant teknik, hvor små løkker kombineres, så de skaber den helt særlige organiske tekstur og følelse, der karakteriserer stoffet. Opdag vores smukke udvalg, med Paza, Monza og Vilme stoffer, der alle er certificerede med OEKO-TEX® STANDARD 100.
Et luksuriøst boucléstof, der indbyder dig til at sætte farten ned og nyde nuet. Vævet i den klassiske boucléstruktur, der øjeblikkeligt gør rummet visuelt interessant. Fremstillet i en smuk blanding af naturlige og syntetiske fibre, der gør det yderst holdbart og ideelt til at skabe en afslappet og elegant indretning. Væves i Belgien og kan vaskes på 30°.
Specifikationer
Materiale: Polycarbamid 65% / Bomuld 4% / Polyester 27% / Viskose 4%
Martindale: 60.000
Lysægthed: 5
Pilling: 4-5
Oprindelsesland: Belgien
Et smukt tekstureret møbelstof med et unikt og diskret mønster af indvævede tråde i en taktil blanding af teksturer, tykkelse og farve. Det fine mønster opnås ved at bruge en jacquardvæv, der skaber et smukt og poetisk udseende med dybe farvetoner og et luksuriøst udtryk.
Specifikationer
Materiale: Genbrugspolyester 45% / Akryl 32% / Genanvendt pre-consumer-bomuld 10% / Polyester 7% / Uld 6%
Martindale: 35.000
Lysægthed: 5
Pilling: 4
Oprindelsesland: Rumænien
Monza er en blød og ulden bouclé med en smuk og levende struktur. Certificeret OEKO-TEX® STANDARD 100 og vævet i Italien med en utrolig høj slidstyrke i en blanding af uld, bomuld, viskose og syntetiske fibre, der sikrer farve og holdbarhed – år efter år.
Specifikationer
Materiale: 28% akryl / 24% bomuld / 20% viskose / 16% uld / 12% polyester
Martindale: 80.000
Lysægthed: 7
Pilling: 4
Oprindelsesland: Italien
Vilme er fremstillet i Italien af eksklusive, europæiske garner og er naturligvis certificeret OEKO-TEX® STANDARD 100. Stoffet har en rustik vævning med luksuriøs blødhed og en smuk og tydelig struktur med diskret farvespil – perfekt til at skabe et blødt og taktilt udtryk i din indretning.
Specifikationer
Materiale: Polycarbamid 47% / Bomuld 20% / Polyester 13% / Viskose 11% / Hør 9%
Martindale: 60.000
Lysægthed: 5
Pilling: 4
Oprindelsesland: Italien
Revi er fremstillet af 97,9% genbrugspolyester – hvoraf 18% er affaldsplastik fra verdenshavene – med et smukt, varmt og indbydende udtryk. Et stof med utrolig høj slidstyrke og en blød og behagelig overflade. Den fine bouclésvævning tilføjer en interessant og taktil struktur – og stoffet er naturligvis certificeret OEKO-TEX® STANDARD 100.
Kan vaskes på 30°.
Specifikationer
Materiale: 100% genbrugt polyester
Martindale: 100.000
Lysægthed: 5
Pilling: 5
Oprindelsesland: Rumænien
Ascot er en bouclé med en fin og tætvævet struktur og blød overflade. Møbelstoffet forener det bedste fra to verdener, ved at kombinere slidstærke, syntetiske fibre med bomuld og uld – alle naturligvis certificerede OEKO-TEX® STANDARD 100. Vævet i Rumænien.
Specifikationer
Materiale: 39% polyakryl / 39% polyester / 14% bomuld / 8% uld
Martindale: 25.000
Lysægthed: 4
Pilling: 4
Oprindelsesland: Rumænien
Tre ord, som giver dig den bedste kvalitet
Martindale, pilling og lysægthed fortæller noget om et stofs holdbarhed. Vi bruger dem for at gøre det nemt for dig at gennemskue, hvilket møbelstof, der passer til dig og dine behov.
-
Martindale
-
måler slidstyrken på et stof og strækker sig fra 10.000-120.000, hvor 120.000 er den højeste slidstyrke. Som hovedregel bør slidstyrken ved hård slitage ligge over 20.000, men ved almindelig, daglig brug er en slidstyrke på ned til 10.000 mere end nok. Slidstyrken på vores møbelstoffer varierer fra 20.000 og helt op til 120.000 martindale. Stoffer med en martindale over 80.000 egner sig til brug på offentlige steder, som lufthavne, restauranter og lignende.
-
Pilling
-
er en betegnelse for de små stofkugler, der dannes i overfladen af et stof som resultat af friktion, og som giver stoffet et nusset udtryk. Der vil altid være en naturlig pilling i starten, indtil de overskydende fibre er væk. Pilling vurderes ud fra en skala på 1-5, der indikerer risikoen for pilling, eller løse fibre. 5 er bedst, og vores møbelstoffer ligger altid på mindst 3.
Den hurtigste og billigste måde at fjerne pilling er ved at benytte vores tekstilshaver, der er designet til formålet. -
Lysægthed
-
beskriver et betræks evne til at modstå sollys. Nylon og bomuld har som regel en lav lysægthed, imens uld, akryl og polyester har en højere lysægthed. Skalaen er en fordoblingsskala, der går fra 1-8, hvor 8 er bedst. Jo højere lysægthed, jo bedre kan betrækket modstå sollys uden at tabe farven. Det er dog en god idé at holde møbler væk fra direkte sollys. Nogle betræk vil falme hurtigere end andre, indikeret ved lysægtheden. Vi anbefaler, at du ikke vælger et møbelstof med en lysægthed under 3.
-
Sådan passer du bedst på dit bouclémøbel
Vi anbefaler at du imprægnerer dit møbelstof, for at sikre, at det holder sig smukt i årevis – og at du gentager behandlingen et par gange om året, eller efter behov. Vores serie af plejeprodukter er udviklede særligt til vores møbelstof.
Bouclé er helt enkelt at vedligeholde – til almindelig rengøring anbefaler vi en støvsugning jævnligt, med en blød møbelbørste. Børst i retning med stoffets tekstur og ikke for hårdt.
Find flere gode tips og tricks om vedligehold og rengøring af din sofa i vores guide:
En sofa skal kunne noget helt særligt og være skræddersyet til dig. Derfor er alle vores sofadesigns tegnet af anerkendte designere, fremstillet i Europa af de fineste materialer og skabt til at holde i generationer. Vi tror nemlig på, at smukt design og god kvalitet skal gå hånd i hånd. Prøve vores Sofaguide, hvis du har brug for inspiration til at vælge den helt rigtige sofa – til dig og dit hjem.
Alle vores møbelstoffer kan købes som metervarer. Slip kreativiteten løs og design dine egne gardiner, tæpper og puder, der gør dit hjem helt skræddersyet personligt. Lette, luftige gardiner, den helt rigtige hør dug til dit spisebord, eller indbydende sofapuder i blødt bouclé. Kun fantasien sætter grænser.