En fuldendt lampeserie

En fuldendt lampeserie

Reflection er en serie af klassiske, elegante lamper, der favner og fremhæver en lampes grundlæggende træk, nemlig lyskilden og skyggen. I serien finder du både en pendel, gulvlampe, bordlampe og en væglampe – alle med samme tidløse træk, der skaber både liv og ro i din indretning, på én og samme tid.

 

Den danske designer, Asger Risborg Jacobsen, har skabt Reflection ved at adskille de to grundlæggende komponenter, lyskilden og skyggen, hvilket frembringer en smuk reflektion og et legende udtryk fra skyggens samspil med den bløde lyskilde. Et unikt designsprog, der kun understreges af det elegante materialevalg af aluminium i forskellige, smukke lakeringer.

De forskellige varianter skaber muligheden for at lade din indretning spille sammen fra rum til rum, ved at kombinere flere lamper fra samme serie. F.eks. kan du lade pendlen svæve over spisebordet, mens bordlampen er den perfekte tilføjelse til hjemmekontoret. Væglampen kan pryde væggen på hver sin side af sengen, og gulvlampen kan finde plads ved sofaens læsehjørne – med Reflection er der rig mulighed for at skabe en sammenhængende designoplevelse.

Gå på opdagelse i serien her

 

En serie af funktionelle borde

En smuk nyfortolkning af sovesofaen