Det er helt okay at ændre mening, og derfor kan du naturligvis fortryde dit køb, annullere det, ændre i din bestilling eller returnere din vare. Der er dog nogle ting, du skal vide og være opmærksom på, hvis du ønsker at returnere eller fortryde dit køb.
Fortrydelsesfrist
Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, du får varen i fysisk besiddelse, og fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du giver tydeligt besked om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet. Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen, eller ved at undlade at hente den uden samtidig at give besked om, at du fortryder. Efter modtagelse har du 14 dage til at returnere varen. Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra, du får den sidste vare i fysisk besiddelse.
Tilbagebetalingen bliver gennemført med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har givet besked om andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
Varens stand og emballage
Varens stand og den originale emballage er to vigtige parametre, når du skal returnere en vare. I Bolia anbefaler vi, at du altid gemmer originalemballagen, da vi således kan sælge varen på ny. Bemærk, at emballagen må gerne åbnes, men ikke ødelægges. Hvis emballagen mangler eller er ødelagt, kan det udgøre en værdiforringelse, som du hæfter for. Dertil er det vigtigt at pointere, at du skal sørge for at pakke varen forsvarligt ind, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi har modtaget den/dem. Derfor anbefaler vi, at du gemmer kvitteringen samt et eventuelt track & trace nummer.
Du hæfter kun for en evt. forringelse af en vares værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens udseende, egenskaber eller funktionalitet.
Returnering
Der gælder forskellige vilkår for returnering af varer købt i butik eller online, som du kan læse om i menuen til venstre.
Har du yderligere spørgsmål, eller ønsker du at returnere varer som du har købt, kan du blot kontakte Customer Care.