Gennem design, der er tidløst moderne og iboende funktionelt, stræber vi efter at skabe nye perspektiver for mulighederne for restaurantlokaler rundt om i verden. Vores kollektion af professionelle spisestuedesigns er kvalitetstestet og fremstillet i Europa med bæredygtige materialer for at sikre den højeste kvalitet og holdbarhed.
Seed er en serie af stole designet af Hans Thyge & Co. Formgivet med komforten og kroppens naturlige position in mente, er Seed udviklet til at omfavne dig og til at give en komfort udover det sædvanlige. Fra sædets bløde kurver, frontens lette hældning og den fleksible ryg, vil Seed byde dig en ekstraordinær komfort og blandt andet god lændestøtte. Seed er derudover fremstillet af genbrugsplast og FSC-certificeret træ og konstruktionen er stærk nok til at modstå selv de stædigste kvalitetstests.
Alp Serien
Alp er designet af den spanske duo, Ramos & Bassols, og er en eksklusiv serie af spiseborde og bænke. Et design, der med sine stringente, grafiske linjer og iøjnefaldende enkelhed, synes næsten malerisk i sit udtryk. Alle designs i serien er fremstillet af massivt, FSC-certificeret træ med et nedtonet og naturligt udtryk, der fremhæves af de rene og arkitektoniske konturer, sirligt udførte detaljer og direkte men alligevel fine designsprog, der kan overvælde selv det mest kritiske øje
Link Serien
Link er en serie af smukke borde med en åbenbar og elegant silhuet. Bordpladen er fremstillet af FSC-certificeret, massivt træ og holdes i balance af fire slanke metalben, der er blevet sænket ned i bordpladen, hvilket giver designet en ren og stringent overflade. Konstruktionen giver også mulighed for en længere og slankere bordplade uden at gå på kompromis med designets slidstyrke eller holdbarhed. Link er designet af den danske duo, Glismand & Rüdiger, der har tænkt modularitet og fleksibilitet ind i designprocessen. Bordene fungerer derfor hver især som selvstændige genstande, eller de kan placeres sammen i smukke rækker på to eller flere.
Turned Serien
Turned bordene er fremstillet af bæredygtigt, FSC-certificeret træ og tilbyder et holdbart udgangspunkt suppleret af et æstetisk tiltalende ydre. Det slanke og underspillede designsprog gør bordene velegnede til mindre hjem eller rum uden at optage for meget af pladsen, men i stedet lige tilpas. Bordets sokkel er udskåret af én blok massivt træ, hvilket forklarer den engelske betegnelse 'Turned' og understreger det diskrete, men ekstraordinære design.
Says Who er designerne bag Palm – en serie af smukke og komfortable stole, der på elegant vis balancerer komfort og design. Palm findes med eller uden armlæn, polstret eller blot i træ. Alle versioner er skabt med øje for de smukke detaljer, der gør stolen funktionel såvel som betagende. De skrånede ben sikrer sammen med godt håndværk, at din Palm stol kan holde til både små og store oplevelser i en hel levetid.
New Mood Serien
I New Mood serien findes spiseborde, sofaborde og en skænk, som alle kan fås i nøje udvalgte træsorter og laminatfarver. Serien er tegnet af Michael H. Nielsen, som har ladet sig inspirere af designs fra 50'erne, men samtidig tilført moderne karaktertræk - som f.eks. kombinationen af træsorter, som altid er til stede i benene.