Lounge & lobby

Det første indtryk tæller, og et smukt lobby- og loungeområde bør byde gæster velkommen med stil. Vores store udvalg af loungemøbler og -tilbehør er designet til at skabe rum, der både er smukke, praktiske og indbydende – fra receptioner til hotellobbyer og alt derimellem.

 

Elton Serien

Elton, designet af Glismand & Rüdiger, er en smuk og tidløs serie af sofaer, puffer og daybeds. Elton ekkoer skandinavisk design. Med sin rene silhuet, omgivet af den håndlavede træramme og de bløde hynder, løfter Elton sig over jorden og lader enhver skræddersyet komponent og udformet detalje være synligt eksponeret i sin mest ærlige og rene form. Den lette 30 mm solide træramme synes næsten svævende eleveret af de bløde og indbydende puder. Et kontrastfuldt og elegant formsprog, der kun er muligt, grundet sofaens indvendige, sirlige og velovervejede konstruktion. Indvendigt er Elton nemlig konstrueret med en særlig metalramme og fiberglasforstærkede nylonlameller, der løfter og sikrer komforten. Sofaen har vendbare ryghynder, og hver eneste komponent er udskiftelig som årene skrider frem. En elegant serie med rene linje, stærke håndværksmæssige detaljer og gennemtænkte funktioner.

 

 

 

 

Fuuga Serien

Fuuga er en serie af sofaer og lænestole designet af Busetti Garuti Redaelli. Serien inkluderer også en udgave med højere ryg og støjdæmpende egenskaber, kaldet Nesting Armchair, der sikrer sindsro, fordybelse og få forstyrrelser. Kendetegnende for alle designs er den rundede ryg, hvor armlænene mødes i en skrå slutning, som giver designet sit distinktive og smukke udtryk. Fuuga er fremstillet af FSC-certificeret træ, og det traditionelle træhåndværk i soklen, der fremhæves af håndlavede detaljer og ærlige materialer fuldender designoplevelsen.

 

 

 

 

Cosima Serien

Cosima er en blød og omfavnende modulsofa, designet af den Köln-baserede designduo, kaschkasch. Sofaen er kendetegnet ved sin ekstra siddedybde og lave arm- og ryglæn, der giver Cosima et inviterende udtryk. Indvendigt er Cosima fremstillet af bæredygtigt træ og fyldt med ægte dun, der er kanalsyet for at forlænge holdbarheden og formsproget. Cosima kan designes specifikt efter dine drømme og behov, og du kan fjerne eller tilføje moduler, i takt med at nye behov opstår.

 

 

 

 

Cloud serien

Enkelhed er nøgleordet i denne sofaserie designet af Yonoh Estudio. De rene linjer, der elegant løftes fra gulvet af solide metalben, giver Cloud et minimalistisk udtryk og skaber et behageligt udgangspunkt, hvor du kan læne dig tilbage og sætte hverdagen på pause. Indvendigt er Cloud fremstillet af FSC-certificeret træ, der lader Cloud nå nye højder.

 

 

Paste serien

Den tyske designduo, BÖTTCHER & KAYSER, har designet Paste. En serie af sofaer, lænestole og puffer med et elegant og samtidigt kontrastfuldt designsprog. Den slanke ramme pointeres af de bløde kurvede hynder i højkvalitets koldskum med fibervattering, der giver en inviterende komfort. Hynderne i sofaen og lænestolen er holdt i ét, og ryghynden er lynet fast til rammen for altid at holde hynderne på plads. En elegant og funktionel detalje, der forlænger levetiden på sofaen, og giver dig fleksible designmuligheder. Match med en tilhørende puf, der deler det elegante og på samme tid voluminøse formsprog for et fuldendt indtryk og udtryk.

Scandinavia serien

Scandinavia sofaen er en sofaklassiker designet af Glismand & Rüdiger. Konstruktionen består af massivt træ fra bæredygtigt, europæisk skovbrug, mens hynderne i stof er betrukket på begge sider, og armlænene har ekstra fyld for ekstra komfort. Under hynderne findes et eksklusivt for, og en let forhøjet kant, der hindrer hynderne i at glide ud. Benene findes i flere materialer og i to højder, mens hynderne fås med både dun- og skumfyld, og kan betrækkes med enten uld, læder, velour eller et af vores utallige møbelstoffer.